Digital suverænitet er handlekraft. Og handlekraft kan deles.

”Vi har ikke musklerne til at lukke øjnene og fyre millioner af på at skifte hele teknologi-stacken ud. Så vi har en anledningsbaseret tilgang. Når et af vores store systemer står over for end of life, griber vi anledningen. Og så skal vi overbevises om at blive i USA”, forklarer Kasper.

Lige nu tester CRM-systemet tilgangen. Det skal snart pensioneres, og en projektleder undersøger, om der findes et europæisk alternativ. Det er svært. De få europæiske muligheder er store, samlede pakker, og så er suveræniteten under pres igen. Kasper lægger ikke skjul på, at det er en udfordring, der kræver vedholdenhed. Men måske ligger en del af svaret i vores indkøbskriterier:

”Der er en tendens til, at man gerne vil have den leverandør, der ligger øverst i Gartners kvadrant, og man bliver imponeret over bells and whistles. Men har vi virkelig brug for alt ekstraudstyret? Hvis vi bliver dygtigere til at stille det spørgsmål, findes der rigtig mange gode europæiske alternativer.”

Han følger fx udviklingen inden for edge AI, hvor sprogmodeller kan ligge lokalt på en enhed. ”Vi er ikke kvantefysikere her. Så måske er det nok med en model, der kan ligge på en mobiltelefon”, siger han. Bag hvert teknologivalg ligger en længere række kriterier, og medlemmerne fylder meget i dem: om de bliver mere tilfredse, og om de kommer hurtigere i arbejde.

Ingen kan dukke hovedet

Da jeg spørger Kasper, hvor meget han mener, at dansk erhvervsliv reelt kommer til at flytte sig på digital suverænitet, siger han, at han oplever, at det især er den offentlige sektor, der driver udviklingen lige nu.

”Aarhus Kommune er langt, OS2-samarbejdet samler kommuner om open source, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meldte for nylig ud, at de på 9 måneder er kommet ud af amerikansk teknologi”, siger han og fortsætter:

”Jeg er optimist. Der er trillet en snebold i gang, som er svær at stoppe. Og ingen kan dukke hovedet på den her. Alle os, der sidder med teknologibeslutningerne, skal ind i kampen. Men på en ansvarlig måde. Virksomheden skal ikke gå bankerot af det.”

 Alle medarbejdere bygger deres egen AI-assistent

Akademikernes A-kasse er selv godt i gang med at handle. Den 1. april lancerede de en AI-platform, hvor medarbejderne selv bygger AI-assistenter og AI-workflows med low code.

Platformen består af en markedsplads og et udviklerværksted, inspireret af App Store. I værkstedet bygger medarbejderne assistenter med en flowbuilder og færdige grundkomponenter i et sikkert rum uden bekymringer om GDPR. 

De første superambassadører (hvoraf ingen har teknisk baggrund) er i træning nu, og til efteråret får alle medarbejdere adgang. Bygger du noget, dine kolleger kan bruge, lægger du det på markedspladsen efter et kvalitetstjek. Et indbygget kontroltårn med en risikovurderingsguide sikrer, at assistenter med røde flag kommer forbi DPO'en, før de går i luften.

Et af de første værktøjer hjælper sagsbehandlere med at svare medlemmer på engelsk i kompetent ”a-kassesprog”. Det er blevet taget rigtig godt imod, og potentialet rækker endnu længere: A-kassernes lovgivning er så kompleks, at ingen medarbejder kan den hele. Kasper forestiller sig derfor en fremtid med små assistenter, der hver især kender én paragraf til bunds og kan assistere sagsbehandlerne i dybden.

Han måler ikke succesen i business cases og KPI'er. ”Hvem kan gætte på, om det sparer 2 timer eller 10? Det er gætværk”, siger han. I stedet måler han på adoption: ”Bruger folk det? Og hvordan taler mine kolleger om det i frokostpausen? Er de begejstrede, eller ser de det som endnu et IT-system, der er svært at finde ud af?”

Reaktionen internt tyder på det første. Mange i organisationen ranker ryggen og er stolte af, at tilgangen ikke standser ved intentioner og PowerPoints. Og netop dét, de er mest stolte af, er også dét, der adskiller Akademikernes A-kasse fra de fleste: De deler det, de bygger.

Vi bygger for medlemmernes penge. Så vi giver koden tilbage.

Til efteråret lægger Akademikernes A-kasse hele platformen ud som open source, så alle kan bruge den. 

”Vi er inspirerede af tanken om public money, public code. Det er medlemmernes penge, vi bygger for. Så i det omfang, det giver mening, vil vi levere teknologien tilbage til samfundet”, siger Kasper. 

Licensen kommer til at forpligte: Bygger du videre på platformen, deler du tilbage til fællesskabet. På den måde vil Kasper gerne lege med foreningstanken i open source-miljøet og samle a-kasser, fagforeninger og medlemsbårne organisationer om fælles teknologi. Men private virksomheder og offentlige organisationer kan også fint benytte platformen. 

I mere end 150 år har danskerne organiseret sig i foreninger, andelsselskaber og a-kasser som et alternativ og et supplement til både marked og stat, og den model har Kasper med i bagagen, når han tænker teknologi. 

”Vi kommer fra en stærk foreningstradition, hvor tillid, deltagelse og fællesskab betyder rigtig meget. Og de værdier skal kunne mærkes i de valg, vi træffer om teknologi”, siger han. 

Jeg spørger, om der ikke er en risiko ved at forære flere års udviklingsarbejde væk. Hvad, hvis konkurrenterne bare høster frugterne? Men for Kasper er det et ret nøgternt regnestykke, der ligger til grund for tilgangen: 

”Det her er ikke et moralsk imperativ. Men jeg tror på, at vi får bedre teknologi til færre penge til gavn for flere med den her tilgang. Vi har omkostningen alligevel. Så kan vi lige så godt lægge koden ud i open source-communityet. Vi taber ikke noget på det. Vi kan kun få en upside.” 

Han vender perspektivet om for at illustrere pointen: Hvis han sad som IT-direktør i en privat virksomhed, og nogen bad om millioner til at bygge en AI-platform, ville han pege på den, der allerede lå frit tilgængelig. ”Hvorfor skal 80 organisationer bruge ressourcer på at håndtere det samme spørgsmål?”, spørger han. 

Delingstanken stopper ikke ved teknologien. Konceptet bag deres interne AI-caféer og dannelsesprogram overvejer de også at lægge ud, så medlemmer og andre organisationer kan bruge det. Og åbenheden har en indbygget styrke: ”Åben kode overlever sin ejer. Skulle Akademikernes A-kasse en dag forsvinde, ligger teknologien stadig frit tilgængelig, og andre kan bygge videre på den.” 

På vej ned ad terrazzotrappen tænker jeg over, at Kasper i løbet af en times samtale ikke én gang har talt om at beskytte sig. Han taler om at kunne handle. Om at bygge et setup, som organisationen kan være bekendt at dele. Og om at bygge, så andre kan bygge videre. For hos Akademikernes A-kasse er digital suverænitet handlekraft. Og handlekraft kan deles.