Derfor er forretningsapps kritiske for den kommercielle motor
Når dine systemer spiller, gør forretningen det samme. For dine systemer skaber flow, overblik og præcision. De øger din hastighed og din kvalitet.
Men når de halter, opstår der flaskehalse, manuelle lappeløsninger og tabt værdi.
Hos Pentia starter vi aldrig med teknologien. Vi starter med at kigge på din forretning og jeres behov: Hvad skal forretningen kunne? Hvor bliver værdien skabt? Hvilke kapabiliteter skal vi styrke?
Det er dét, der afgør systemets form, funktion, datastruktur og integrationsbehov. Teknologien vælger vi bagefter, så løsningen passer til din forretning og er klar til at udvikle sig i takt med, at markedet og dine behov ændrer sig.
Det kan vi hjælpe dig med
Løsninger, der udspringer af forretningsmål
Vi starter med at rette luppen mod din kontekst: din forretnings processer, kapabiliteter og værdiskabelse. Hvordan fungerer processerne? Hvor opstår der ventetid, friktion eller fejl? Hvilke arbejdsgange skal vi ændre for at gøre en forskel i din forretning? Vi analyserer flowet, kapabiliteterne og værdiskabelsen, og først når arkitekturen bag dit arbejde står klart, udformer vi den tekniske løsning.
Kernesystemer, der får din forretning til at flyve
Vi bygger og moderniserer kernesystemer inden for medlemshåndtering, produkter, kundeservice, sagsbehandling, dokumentstyring, logistik, planlægning, økonomi og andre kritiske processer. Vi tager udgangspunkt i standardsystemer, men med en composable arkitektur. For du skal ikke fanges i en monolit – du skal kunne udskifte eller tilføje komponenter, når din forretnings behov ændrer sig.
Dataplatforme og dataflow er benzinen for din automatisering
En forretningsapp uden kvalitetsdata er lidt ligesom en Lamborghini uden motor. For forretningsapplikationer bliver først stærke, når de har gode data at arbejde med – data, der er strukturerede, konsistente og lette at aktivere. Vi forbinder dine forretningssystemer med dataplatforme, API-lag og governance-principper, så dine data flyder frit og understøtter analyser, AI-modeller og automatisering.
Mobile apps, der gør en forskel i dine kollegers hverdag
Ikke alt arbejde foregår bag et skrivebord. Mange af dine kolleger bruger deres arbejdstid på farten, i produktionen eller tæt på kunden. Derfor bygger vi mobile apps, der gør det nemt at handle, dokumentere, rapportere og samarbejde – dér, hvor arbejdet sker. Vi sætter processerne og brugeroplevelsen i centrum og sørger for, at funktioner og data er let tilgængelige, online eller offline, og fuldt integreret med dine øvrige systemer.
AI, automatisering og intelligente workflows
AI er et lag, der gør det, du allerede har, endnu stærkere. Vi bruger AI til at automatisere og optimere: sagsbehandling, dokumentklassifikation, beslutningsstøtte, prioritering, søgning og forudsigelser.
AI er med andre ord ikke et separat produkt: Det er et lag, der forstærker de systemer, du allerede bruger.
Forretningskritiske produkt- og indholdsstrukturer i PIM og DAM
Produktdata, dokumenter og digitale aktiver er sjældent det, der stjæler rampelyset. Men det er det, der får det hele til at hænge sammen. Vi opbygger løsninger til product information management (PIM) og digital asset management (DAM), der sørger for, at der er styr på governance, versionering, datakvalitet og genbrug – og gør dem til naturlige datakilder på hele din platform.
DevOps & udviklingsautomatisering lader dig bygge hurtigere og mere sikkert
Systemudvikling kræver modenhed, automatisering og klare principper. Vi etablerer CI/CD, versionsstyring, test-automatisering og deployment-processer, så din udvikling kører stabilt og effektivt. DevOps binder forretning, udvikling og drift sammen, så du hurtigt kan lave ændringer, uden at gå på kompromis med kvalitet eller sikkerhed.
Forretningsapps, der fungerer hver dag – med managed services i ryggen
Du er ikke i mål, når du har udviklet et system. Forude venter nemlig en række vigtige opgaver: drift, overvågning, opdatering og løbende forbedring. Opgaver, der tager tid og kræver ekspertise, som du ikke nødvendigvis har i din egen organisation. Vores managed services sikrer overvågning, oppetid, sikkerhed (NIS2), support, patching, performance og løbende forbedringer.
Vil du gerne høre mere?

Skal vi ikke tale om dig i stedet?




