Superkræfter kræver spilleregler

Din største opgave som leder er at sikre, at de, der styrer AI-arbejdet, ved præcis, hvad de må, og hvad de ikke må. Og det kræver nogle principper, som dine kollegaer kan huske i hverdagen og nogle hegnspæle, der ikke er til at overse.
#1 Beslut, hvilke AI-værktøjer I bruger i jeres virksomhed
Giv adgang til de værktøjer, I har valgt, og lav en klar proces for, hvordan dine kolleger kan søge om adgang til andre, hvis de har brug for det. Et godt, godkendt alternativ mindsker risikoen for skygge-AI markant.
#2 Split AI-arbejdet op i risikoprofiler, og sæt konkrete rammer for hver profil
Definér, hvilke opgaver der kræver minimal kontrol (fx egne data på egen maskine), og hvilke der kræver dokumentation, godkendelse eller decideret forbud. Hvor grænserne går, afhænger af din branche.
#3 Gør rammerne til nogle få, tydelige tommelfingerregler
Et omfattende regelsæt, der kun findes i en støvet afkrog af jeres intranet, beskytter ikke mod noget. Sørg for, at hver medarbejder kan opremse de vigtigste sikkerhedsregler for sit eget arbejde uden at skulle slå det op.
#4 Sæt navn på, hvem der ejer hver agent – og lav klare procedurer for offboarding og overdragelse af ansvar
Ligesom ethvert IT-system skal have en ansvarlig, skal enhver agent kunne spores til en person eller funktion, og der skal være en fast proces for at lukke den ned igen eller overdrage ansvaret, når en medarbejder stopper, eller en opgave skifter eller slutter.
#5 Skriv tydelige specifikationer for, hvordan jeres AI- løsninger kodes, og lad dem indgå i al AI-udvikling
Skriv krav, sikkerhed og test ned, før arbejdet går i gang. Så kan I validere koden mod en facitliste, i stedet for at gætte på kvaliteten. Lad agenterne afprøve handlinger i et lukket testmiljø, og sørg for, at der er et menneske, der godkender det, før noget rammer kunder eller produktionssystemer.
#6 Placér AI-ejerskab og -ansvar tydeligt i ledelsen
Gør det eksplicit, hvem i organisationen, der har det overordnede AI-ejerskab, og at virksomheden – ikke leverandøren og ikke "systemet selv" – er ansvarlig, hvis en AI-agent handler uden for de fastsatte rammer.
Rapport: AI og fremtidig forretning
Der er mere, hvor det kom fra

AI-ambitionerne er høje. Men kan du følge med?
Vi har talt med 28 danske topledere og spurgt 100+ forretningsprofiler, om hvordan de omsætter AI til reel forretningsværdi.
Få deres perspektiver på AI-adoption, Agentic AI, data og sikkerhed – og konkrete erfaringer, du kan tage med videre, i vores nye rapport.
Skal vi ikke tale om dig i stedet?
Tag fat i os – så giver vi sammen dit næste projekt flyvehøjde




