Men mere end det er brugeroplevelsen mellem app og website afstemt, så brugere, uanset om de logger ind på selvbetjeningen eller tilgår appen, får vist de samme data.
Det betyder, at kunder og andelshavere til enhver tid kan aflæse forbrug på alle måleenheder helt ned på timeniveau — en funktion vi har set eksplodere i brug, siden den blev implementeret.
Appen giver desuden et økonomisk overblik og gør det muligt at tilgå regninger — betalte såvel som ubetalte.
Og sidst men ikke mindst, en central feature i appen er muligheden for at sammenligne sit forbrug med lignende husstande. Det er normalt svært for den enkelte at gennemskue, om ens forbrug er højt eller lavt, men ved hjælp af appens indbyggede barometer, er det nu let som en leg at måle sit eget forbrug op mod gennemsnittet.
Det har sikret Energi Fyn en ny kontaktflade at nå ud til kunder på.
Og samtidig har det givet kunder en ny kontaktflade at nå ikke bare Energi Fyn på men også deres eget forbrug — når det passer dem, hvor det passer dem.