CIO: Kontrolkommandant eller enabler?

CIO-rollen er ikke, som den var for 10 år siden. Dengang kunne mange IT-løsninger bygges som en digital fæstning, hvor du kunne sætte et ERP-system i midten, trække vindebroen op og sove roligt om natten. Men den går ikke længere. Forretningen vil have fart, integrationer, AI – og helst i går. Det stiller nye krav til såvel det digitale setup og måden, I deler data, som til dig som CIO.

Og spørgsmålet er, hvilken slags CIO du gerne vil være? Og om du har frihed til at udøve rollen, som du ønsker det – eller om organisatoriske eller markedsmæssige omstændigheder byder dig at agere anderledes, end du helst ville?  

Er dit ideal ”kontrolkommandanten”, der styrer hvert datapunkt med jernhånd? Eller ser du hellere dig selv som en enabler, der skaber rammerne for, at data kan flyde frit og sikkert på tværs – uden at ende i et reguleringsregime? 

I den anden ende af spektret finder vi enabler-CIO’en. Her er målet ikke at kontrollere hvert enkelt dataflow, men at skabe de rammer, der gør det muligt for hele organisationen at bruge og genbruge data sikkert, hurtigt og pålideligt.

I enabler-rollen bliver CIO’en en vigtig kulturbærer, der typisk har datasolidaritet som sin mærkesag. Med datasolidaritet mener vi, at data ikke skal være et afdelingsprivilegium, men en ressource, der skal komme hele organisationen til gode. Det betyder, at du aktivt vælger systemer, der kan afgive data, og at du designer integrationer, der understøtter tværgående samarbejde frem for at cementere siloer.

Men der er også risici forbundet med enabler-tilgangen. For meget åbenhed kan føre til uklare ansvarsforhold, hvor det bliver svært at styre datakvaliteten. Fri adgang til data kan give skyggeprojekter frit spil, hvilket øger risikoen for dobbeltarbejde og uensartede resultater.  

Og hvis governance bliver nedprioriteret til fordel for agilitet, kan organisationen hurtigt ende med datasæt, der hverken er pålidelige eller compliant. Enableren skal derfor balancere frihed med faste spilleregler, ellers kan ambitionen om fælles data ende i støj frem for indsigt. 

Men hvad kendetegner så enableren?  

Her kommer nogle af de bærende karakteristika: 

• Tænker API-first: Sørger for, at data er tilgængelige, dokumenterede og lette at integrere. 
• Vælger åbne standarder: Holder sig fri af leverandørspecifik teknologi, så det er nemt at skifte gear, når markedet rykker sig. 
• Bringer data i spil: Sætter ejerskab, kvalitet og genbrug i førersædet, så data ikke ligger og gemmer sig i de enkelte siloer, men arbejder for hele organisationen. 
• Fremmer en kultur for deling: Belønner teams, der stiller værdifulde data til rådighed for andre. 

Valget er sjældent sort/hvidt. De fleste CIO’s ender med at finde en balance, hvor nogle datatyper og processer kræver stram governance, mens de åbner andre områder for at skabe plads til eksperimenter og hurtig innovation.  

Spørgsmålet er, hvor din organisation er moden nok til at håndtere frihed, og hvor kontrol stadig er nødvendig af hensyn til sikkerhed, kvalitet og compliance? 

Det handler om at få de 2 tilgange til at spille sammen, så de i sidste ende peger i samme retning og giver din organisation både robusthed og bevægelsesfrihed. Det er i virkeligheden lidt ligesom at køre bil i kuperet terræn: Nogle gange skal du have foden på speederen for at få momentum, andre gange må du træde på bremsen for at bevare kontrollen.