Københavns Professionshøjskole

Brugerdrevet IT skal skabe studieliv i digital topklasse

En gruppe indgår smilende i en arbejdsdialog

Kunde 

Københavns Professionshøjskole

Leverance

  • ’Customer experience’-analyse
  • Programstyring
  • Design thinking’-kompetenceudvikling
  • Transformation

Da UCC og Metropol fusionerede til Københavns Professionshøjskole, betød det også en fusion af IT. Et hav af systemer og processer skulle samles og strømlines for at sikre en stabil drift.

Det lykkedes. Men selvom der var ryddet op i alle systemerne, var der stadig behov for at gøre brugernes digitale oplevelse endnu bedre.

På Københavns Professionshøjskole er der mere end 22.000 studerende og ansatte fordelt over 23 uddannelser. I en presset hverdag er de alle afhængige af, at det er enkelt at navigere digitalt. Når der ikke er det, skaber det frustration hos brugerne og pres på administrationen.
 
Derfor havde Københavns Professionshøjskoles IT et mål:

Problemerne, der stod i vejen for en brugeroplevelse i topklasse, skulle løses.

To kollegaer i dialog i et mødelokale
Billede fra workshop om transformation map med Københavns Professionshøjskole
Kollegaer i dialog rundt om bord med flere computere

Brugerne skal ikke lære at navigere i systemer – de skal bevæge sig friktionsfrit igennem dem

Københavns Professionshøjskole havde allerede identificeret en række udfordringer:

”Hvordan lærer vi underviserne at uploade dokumenter rigtigt? Hvordan får vi de studerende til at benytte vores vejledninger til systemerne? Hvordan kan vi gøre det klart, at brugerne skal kommunikere på interne kanaler i stedet for Facebook?”

Men da projektet gik i gang fandt vi sammen ud af, at kerneproblemerne lå et helt andet sted.
 
Det handlede ikke om at klæde brugerne på til at navigere i systemerne. Det handlede om at gøre systemerne så sømløse, enkle og attraktive, at vejledning var unødvendig.

Brugerrejserne skulle ikke tage afsæt i systemerne – systemerne skulle tage afsæt i brugerrejserne.

”Pentia har ændret måden, vi tænker på. De har givet os brugernes fortælling. Det er et af de stærke redskaber, vi bruger i organisationen nu til at forbedre systemerne og give de studerende en friktionsfri hverdag."

Peter Sejling

IT-chef, Københavns Professionshøjskole

En transformation mod at være brugerdrevet organisation kræver mere end en beslutning om at ville være det

For at være i stand til at løse brugernes problemer og nå nye potentialer var der brug for to ting:

  • At etablere brugerdrevet mindset, kompetence og lederskab i IT-organisationen.

  • At udarbejde et roadmap for, hvilke problemer hos brugerne, der skulle løses.

 
Københavns Professionshøjskole havde både ambitionerne og modet til at sætte det i gang.

Pentia drev derfor et struktureret forløb, hvor lederne blev samlet om en fælles vision og retning. Medarbejderne blev inddraget, fik opbygget indsigt i brugernes behov – og træning i metoder til at løse det. Dermed fik vi sammen sat rammer nefor et brugerdrevet lederskab og prioritering af fremtidige indsatser.

”Vi har haft et enestående samarbejde med Pentia. Deres måde at arbejde og samarbejde på har været inspirerende for vores egne arbejdsgange. På kort tid har vi fået virkelig mange effekter ud af det arbejde, vi har lavet sammen."

Peter Sejling

IT-chef, Københavns Professionshøjskole

Friktionsfrie digitale brugeroplevelser

Københavns Professionshøjskoles IT har rykket sig fra at være optaget af at få systemer til at møde hinanden på midten til sammen at løse brugernes problemer. Og vejen til at gøre det, er tegnet klart op.

Med en playbook og et roadmap under armen driver de i dag selv brugerinddragelsen, styrer projektporteføljen ud fra brugernes problemer og har tænkt den brugercentriske tilgang ind i både ledelse, systemudbud og design af fremtidige løsninger.

De er fælles rettet mod at sikre et attraktivt og intuitivt arbejds- og studieliv gennem friktionsfri, digitale brugeroplevelser.

Rikke Clausen

Managing Director, Pentia Shift