Få succes med ’design thinking’: 3 råd til at ramme plet

Succesfulde projekter har det med at vække begejstring. Især hvis vejen til målet har været en metodik, som du kan se et kæmpe potentiale i at anvende andre steder.

Men lige meget hvor gode intentionerne er – og hvor træfsikker den metode, du har i hænderne, er, kan den blive udfordret af hverdagen.

Og hvis du er blevet begejstret for ’design thinking’ som metode, kan der derfor være god ræson i netop at gøre den til en del af hverdagen ved at inkorporere den i de mindre opgaver.

Derfor får du her mine 3 bedste råd til, hvordan du kan arbejde med ’design thinking’ i små projekter:

1. Bliv enige om problemet

Alt for mange projekter ender med at være spild af tid, fordi projektdeltagerne har forskellige ideer om, hvad det er for et problem, de skal løse.

Det er som regel let at blive enige om, hvilken overordnet retning projektet skal bevæge sig i – fx en målsætning om at ”bygge markedets bedste app”.

… men hvis der alligevel opstår mange løbende uenigheder, der tager fart og energi ud af projektet, er det typisk fordi, der ikke er enighed om det (måske allermest) grundlæggende: Hvilket problem projektgruppen skal løse. “Appen skal gøre det nemt for medlemmer være i dialog med hinanden” eller “Appen giver os en kanal at kommunikere til vores medlemmer” kan fx hurtigt komme i konkurrence med hinanden.

Det kan betyde mange timers spildt arbejde, når det bliver tid til at være konkrete. Og det er ofte først her du opdager det, hvis projektgruppen har arbejdet i forskellige retninger for at løse de forskellige problemer, som den enkelte projektdeltager så som mest kritisk.

Det er en underdrivelse at kalde det ”ærgerligt”. For du bliver slået helt tilbage til start, hvis du opdager, at I har arbejdet i hver sin retning på det her tidspunkt i processen – uanset om, der er tale om strategiarbejde, nye siddepladser eller at få skrevet tale til din virksomheds temadag.

Men hvordan sikrer du dig, at der er enighed i projektgruppen om problemet?

Et godt ’hint’ til at fokusere på kerneproblemerne er at tale om ”problemer for slutbrugeren”. For det giver mindre plads til fortolkning end at tale om “potentialer for forretningen” eller om “opgaver”.

2. Find mere end én løsning

Der findes næsten ingen problemer, du kun kan løse på én måde.

Før du går i ”løsnings-mode”, kan det derfor være en god idé at stoppe op og afsøge, om du kan løse problemet på andre – og bedre – måder.

En måde, du kan gøre det på, er at lave en kort ’ideation session’, hvor du og dine kolleger bliver tvunget til at komme med flere løsningsforslag.

Det kan fx være med en metode som ’Crazy 8’s’, hvor I hver især får 8 forskellige ideer på 8 minutter. Det viser sig ofte, at din første indskydelse ikke er den bedste, men at en bedre løsning lå mindre end 8 minutter væk.

3. Test i lille skala

Du kan stort set teste alt i mindre skala.

Hvis det fx er en proces, du skal drive anderledes, kan du køre processen håndholdt 20 gange, før du automatiserer den.

Hvis det er en ny form for kommunikation til kunderne, kan du prøve den af på 10 kunder, før du sender ud til hele mailinglisten.

Hvis det er en ny ’feature’ til din digitale løsning, kan du teste den med en ’fake door’ – en CTA, der ikke gør andet end at måle på, hvor mange der trykker på knappen. Hvis interessen er stor, kan det betale sig at få udviklet den nye ’feature’.

Ved at teste i lille skala, lærer du også at give din ide form tidligt i processen. Det vil ofte føre til pragmatiske indsigter, der i sidste ende sparer tid og fører til bedre løsninger.

Mange bække små …

Når du øver dig løbende i at arbejde med 'design thinking’ i det små, bliver det nemmere at rykke kulturen i din virksomhed og at gøre processerne og de gode intentioner til en fast del af hverdagen.

Det giver anledning til nye historier, nye måder at arbejde sammen på og dybere indsigt i, hvordan ’mindsettet’ omkring et projekt kan være med til at drive resultater.