Efter et endt, succesfuldt projekt er I høje på resultaterne. Tingene blev gjort grundigt, og projektet løste det identificerede problem.
Hvorfor? Fordi I gjorde brug af Design Thinking.
I aftaler, at ’den her måde, er den måde, hvorpå projekter skal køres fremadrettet’, for det gik jo fantastisk! Men når hverdagen rammer, er det let at glemme de gode dyder.
Derfor bør Design Thinking tænkes ind i alle jeres projekter løbende – også i de små opgaver.
De gode intentioner bliver udfordret af hverdagen
Du har sikkert prøvet at være en del af et stort projekt og et stort projektteam. Med jeres løsninger har I overrasket og begejstret ledelsen og kollegaerne med den effekt, I har skabt gennem arbejdet med Design Thinking.
Men hvad sker der, når projektet er slut?
I vender tilbage til jeres driftsmål, det næste projekt og tidligere "ways of working".
Det succesfulde Design Thinking-projekt kom med storm, men blæste ud ad døren, sammen med de interne løfter om "at blive længere i problem space" og "altid at tage udgangspunkt i kunderejsen".
Få Design Thinking ind under huden
De store projekter kan skabe resultater. De kan skabe historier, der er medvirkende til at drive en kulturændring.
Men det lange seje træk med at transformere virksomhedens arbejdsgange, drives af de små succeser i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at I også forstår, hvordan I arbejder med Design Thinking på de mindre opgaver, der skal løses inden for en uge.
Derfor får du mine 3 bedste råd til, hvordan I kan arbejde med Design Thinking på små projekter:
1. Bliv enige om problemet
Alt for mange projekter ender med at være spild af tid, fordi projektdeltagerne har forskellige ideer om, hvad det er for et problem, der skal løses.
Det er let at blive enige om, hvilken retning I skal bevæge jer i. Forståelsen af, hvor I skal ende, kan dog være milevidt fra hinanden, hvis ikke I er enige om, hvilket problem, I skal fokusere på at løse.
Det kan betyde mange timers spildt arbejde, når I skal til at være konkrete. Først her opdager I, at I har arbejdet i øst og vest for at løse de problemer, som den enkelte så som mest kritisk. Det er ærgerligt, og I bliver sendt tilbage til start – hvad end der er tale om strategiarbejde, nye siddepladser eller at få skrevet tale til virksomhedens temadag.
2. Find mere end en løsning
Der findes næsten ingen problemer, der kun kan løses på en måde.
Inden du går i løsnings-mode, kan det derfor være en god idé og stoppe op, og afsøge om problemet kan løses på andre - og bedre - måder.
En mulighed er at lave en kort ’ideation session’, hvor I bliver tvunget til at komme med flere løsningsforslag. Det kan f.eks. være med en metode som Crazy 8s, hvor I hver især får 8 forskellige ideer på 8 minutter. Ofte viser det sig, at ens første indskydelse ikke er den bedste, men at en bedre løsning lå mindre end 8 minutter væk.
3. Test i lille skala
Stort set alt kan testes i mindre skala.
Hvis det er en proces, der skal drives anderledes, kan du køre processen håndholdt 20 gange, før den automatiseres.
Hvis det er en ny form for kommunikation til kunderne, kan du med fordel prøve den af på 10 kunder, før du sender ud til hele mailinglisten.
Hvis det er en ny feature til den digitale løsning, kan du teste med en "fake door", altså en CTA, der ikke gør andet end at måle på, hvor mange der har trykket på knappen. Hvis der er stor interesse, kan det betale sig at få udviklet den nye feature.
Ved at teste i lille skala, lærer du også at give din ide form tidligt i processen. Det vil ofte føre til pragmatiske indsigter, der i sidste ende sparer tid og fører til bedre løsninger.
Mange bække små…
Når I bliver bedre og bedre til at arbejde med Design Thinking i de små, bliver det også nemmere at rykke kulturen i en virksomhed og at gøre processerne og de gode intentioner til en fast del af hverdagen.
Det giver anledning til nye historier, nye måder at arbejde sammen på og en dybere indsigt i, hvordan mindsettet omkring et projekt kan være med til at drive resultater.
