Regnskabsassistent, København

Stilling
Regnskabsassistent
Fuldtidsstilling
Kontor
Islands Brygge 55
2300 København S
Ansøgningsfrist
Senest 30. Januar 2026
Regnskabsmedarbejder med fokus på bogføring og afstemning
Velkommen til Pentia
Pentia er et digitalt konsulenthus med mere end 25 års erfaring og omkring 140 specialister inden for teknologi, strategi og forretningsudvikling. Fra vores kontorer i København, Odense og Malmø hjælper vi virksomheder og organisationer med at omsætte forretningsbehov til digitale løsninger, der skaber reel værdi.
Vi arbejder tværfagligt på tværs af strategi, data, AI, design og teknologi og bruger vores samlede faglighed til at skabe digitalt momentum for vores kunder. Samtidig holder vi fast i de værdier, Pentia blev grundlagt på: sjov, ansvar og respekt – både i samarbejdet med vores kunder og med hinanden.
Det kan du læse meget mere om på vores hjemmeside.
Regnskab fra A-Z med fokus på afstemning og afrapportering
I Accounting-afdelingen vil du arbejde tæt med dine 2 kolleger – vores CFO Jesper og Account Assistant Marlene. Sammen håndterer vi alle store og små opgaver, som sikrer et velkørende regnskabsmæssigt årshjul.
Du kommer hele vejen rundt om vores regnskab, og dine ansvarsområder vil bl.a. være:
· Afstemning af saldobalance, controlling af data og klargøring af rapportering
· Bogføring
· Fakturering og debitoropfølgning
· Lønkørsel
· Support af organisation
All-round-erfaring med regnskab og en god kollega
· Vi søger en person, som har bred erfaring med regnskab (vi hører både fra nyuddannede og erfarne)
· Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi eller regnskab (det er ikke afgørende hvilket niveau, det er på – og vi går primært op i, hvad du kan)
· Du er skarp i Excel, og du kender gerne til et eller flere økonomisystemer (vi bruger e-conomic)
· Du har gerne erfaring med at varetage regnskabsopgaver for flere selskaber i en koncern
· Du kommunikerer problemfrit og professionelt på dansk, da der primært kommunikeres på dansk på kontoret.
Vores største styrke er vores kultur
Hos os er en sund work-life-balance ikke det nye sort, og vi går op i, at vi har tid og overskud til et godt og velfungerende privatliv for alle. Du vil bl.a. få flex-tid med i din ansættelse, hvor du optjener afspadsering, hvis du arbejder mere end dine normtimer. Derudover er vi rigtig gode til at bruge vores pauser sammen og styrke det sammenhold, som er en del af Pentias fundament.
Interesseret?
Kan du se dig selv i rollen, så vil vi glæde os til at modtage dit CV. Deadline for ansøgninger: 11. oktober 2026, og vi tager løbende kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte HR Consultant Simon Maaløe Jespersen på: smj@pentia.dk (grundet ferie vil Simon først kunne besvare henvendelser fra uge 41 og frem)
Vi glæder os til at høre fra dig!