Pressemeddelelse

Det digitale konsulenthus Pentia opkøber app-bureau og udvider paletten med endnu et serviceområde

Det digitale konsulenthus Pentia, der bl.a. arbejder sammen med kunder som ATP, Codan og Sundhedsstyrelsen, udvider nu forretningen med både et nyt serviceområde såvel som ny lokation. App-bureauet House of Code bliver pr. 9. marts 2022 en del af Pentia, som fremover vil huse 150 medarbejdere fordelt på bureauets fire kontorer i Aarhus, Odense, København og Malmø.
1920X1080 (Vores Website) (1)
Fra venstre: Jakob Stampe CEO i Pentia, Jonathan Bornemann Direktør i House of Code og Christian Ruud CCO i Pentia

Vi er utrolig glade for at kunne byde velkommen til såvel nye medarbejdere som nye kunder fra House of Code, siger CCO i Pentia, Christian Ruud og fortsætter:

"Vi har gennem de seneste 3 år været gennem en større transformation, hvor vi tidligere nok var mest kendte for dyb teknisk kompetence indenfor Sitecore området — til i dag, hvor vi kører hele processen lige fra forretningsrådgivning til design af brugeroplevelsen og eksekvering på digitale platforme."

Med opkøbet af House of Code kan vi udvide paletten yderligere og nu koble apps på som et decideret serviceområde, fortæller en glad Christian Ruud

House of Code har dybe kompetencer indenfor appudvikling og har bl.a. udviklet apps for Stofa, Energi Fyn, Gul & Gratis og Ooono. App-bureauet har eksisteret siden 2014 og er gennem perioden vokset til i dag at være 15 medarbejdere.

Arbejdet med apps vil nu fortsætte i Pentia-regi, og direktør i House of Code, Jonathan Bornemann, vil fortsat stå i spidsen for kontoret i Odense. "Vi har været på en god rejse hos House of Code og har gennem et godt stykke tid talt med Pentia om muligheden for at slå os sammen."

Nu er det en realitet, og vi glæder os til at blive en del af dagligdagen — og ikke mindst få over 130 nye kolleger og specialister at trække på.

Pentia og House of Code slår officielt pjalterne sammen fra 9. marts 2022.

 

Fremtidsdrømmene

Der er lagt godt i støbeskeen for samarbejdet, da Pentia allerede i dag leverer en lang række store, digitale løsninger — og har i nogle samarbejder allerede udvidet med app-services.

Med House of Code ombord får Pentia nu mulighed for at skrue endnu mere op for app-leverancerne, dog maner CCO’en til besindighed:

"Vores kunder og medarbejdere er først lige blevet informeret og skal derfor lige have lov til at fordøje det hele," siger han og tilføjer:

"Men tanken er selvfølgelig, at vi hurtigst muligt vil begynde at snakke med vores kunder i Pentia om de nye muligheder, vi kan tilbyde."

 

Model Til Pentia Website (Skaleres Automatisk Ned)
Med opkøbet har Pentia endnu engang udvidet forretningen og tilbyder alt lige fra strategisk rådgivning og forretningsudvikling til UX, design, marketing automation, datastrukturering og platformsintegration.

For godt 1.5 år siden købte Pentia aktiemajoriteten i Klausen og Partners, et digitalt marketingbureau med fokus på B2B , hvilket gav endnu flere strenge at spille på, fortæller CEO i Pentia, Jakob Stampe, og tilføjer:

"Tilbage i 2019 var der en anerkendelse af, at vi havde brug for at udvide paletten med flere kompetencer for at kunne levere det, som kunderne efterspurgte. Derfor er vi stolte af, at vi i dag står stærkt på alle digitale forretningsstrategiske områder — og at vi har udviklet en forretningsproces, som kan bruges på tværs af brancher.

Med House of Code ombord udvider vi endnu engang vores ekspertise," fortæller Jakob Stampe, der samtidig forsikrer, at rejsen slet ikke er slut endnu. ”Men mere om det senere,” som han siger.

For spørgsmål om omkøbet af House of Code, kontakt: 

 

Christian Ruud
CCO & Partner
cr@pentia.dk
+45 2689 3353

CR Circle
#pentiaevents

Events & Webinarer

Vil du med på næste event & webinar? Få invitationen i din indbakke

Skriv dig på maillisten
Digi Trends 2020
Services

Appudvikling

Vi tager dig med hele vejen rundt om appudviklingen

Læs mere
Strate Explain
Karriere

Bliv en del af Pentia

Blus på karrieren og respekt for familietid? Hos Pentia får du begge dele

Læs mere