Bevar handlefriheden på egen banehalvdel

Det er en våd og blæsende dag i marts, da jeg møder Søren Bjøvlund Nielsen.

Han giver hånd fast. Ser mig direkte i øjnene. Og han svarer roligt og præcist på mine spørgsmål. Søren er kontorchef for IT og digitalisering i Færdselsstyrelsen, hvor han har været med til at bygge IT-organisationen op fra bunden, efter at driften og udviklingen blev hjemtaget fra en anden styrelse. Fra 1 person til 35.

Samtalen falder hurtigt på AI. Et emne, der dominerer dagsordenen i mange mødelokaler, men hvor mange organisationer stadig kæmper med at realisere potentialet. Her peger Søren på, at mange AI-projekter i realiteten er dataprojekter.

“Potentialet i AI bliver ikke forløst, hvis ikke du har styr på data. For du kommer ingen vegne med AI, hvis dine data er rodede, spredte eller uklare”, siger Søren.

Søren nævner datakvalitet, dataarkitektur, datamodel og enighed om dataentiteter, som nogle af de ting, der skal være på plads, hvis du skal være klar til at arbejde struktureret og værdiskabende med AI. I Færdselsstyrelsen er de i gang med at snævre ind, prioritere strategisk og flytte sig fra AI-eksperimenter mod løsninger i drift. Men Søren understreger hurtigt, at det mest interessante ved teknologien er, hvad du vil bruge den til.

For AI er ikke et mål i sig selv. Og det store spørgsmål er ikke, hvad du kan automatisere. Det store spørgsmål er, hvorfor du vil gøre det.

“Det bliver for unuanceret kun at se AI som et middel til besparelser og effektivisering. For hvis AI kun bliver gjort op i færre minutter, færre hænder og færre omkostninger, så gør du fortællingen mindre, end den behøver at være”, siger Søren og uddyber, at han mener, at det er vigtigt at tænke i digital inklusion:

“Jeg håber, at vi forløser potentialet i AI og laver bedre service til de mennesker, som har andre behov end flertallet i forhold til digitalisering. Nogle mennesker kommer i klemme i stærkt digitaliserede samfund, og de har brug for en anden type hjælp og for at tale med mennesker."

AI kan fx hjælpe borgere videre, når de går i stå i selvbetjeningen, eller give information i formater, der passer bedre til forskellige behov. Og selvfølgelig kan teknologien også tage noget af det rutineprægede arbejde, så der bliver mere tid til de mennesker, der har brug for hjælp uden digitale benspænd.

Og det er det niveau, AI-debatten skal løftes op på. For selvfølgelig skal vi automatisere det, der giver mening. Vi skal frigøre tid. Og vi skal bruge teknologien offensivt.

Men: Hvis gevinsten bliver reduceret til effektivisering for effektiviseringens skyld, så sigter vi for lavt. Den offentlige sektor skal også bruge teknologien til at holde hånden under dem, der ikke glider let gennem de digitale løsninger. Det er en del af velfærdsstatens ansvar.

Digital suverænitet handler om frihed, før det handler om teknologi

Den geopolitiske uro har skærpet samtalen om teknologi. Det mærker du i hele den offentlige sektor. Afhængigheder, leverandørbindinger samt kontrol med data og systemer er rykket ind som centrale emner. 

“Det handler om at have frihed og handlefrihed på egen bane”, siger Søren og fortsætter: 

”Hvad kan du selv kontrollere? Hvad kan du selv ændre? Hvor står du stærkere, hvis verden bliver mere urolig i morgen, end den var i går?”

I Færdselsstyrelsen er de i fuld gang med at handle på det. De har bygget en digitaliseringsplatform, der består af 100 % open source. Fremtidige projekter bliver udviklet på den platform. Og de udvikler modulært med en composable tilgang for at kunne genbruge mere og holde fast i en høj grad af bevægelighed.

“Det er vigtigt selv at have kontrol med systemer, data og systemudvikling. For det handler om at bevare det frie valg”, forklarer Søren. Men han argumenterer ikke for, at du nødvendigvis skal bygge alt selv. Og det er heller ikke et korstog mod alle store platforme. Han mener dog, at det er vigtigt at tænke sig om. Du skal kende dine afhængigheder. Og vide, hvor det er for dyrt at miste råderum.

“Det handler om at have principper og prioriteringer som guidelines for valg – og om at træffe kloge valg”, siger Søren og uddyber, at det er for farligt at træffe teknologiske valg ud fra vane eller tilfældigheder.

I de kommende år kommer mange offentlige organisationer til at stå med et reelt dilemma: Hvor meget performance vil du købe her og nu, hvis prisen er mindre frihed? Og hvor vigtig er bekvemmelighed, hvis regningen er større afhængighed? Det er ikke nemme valg. Men det er netop derfor, at de kræver bevidst digital ledelse.

Det er for nemt at sætte alting op i modsætninger

Det sidste, der står meget klart efter samtalen med Søren, er, at han nægter at købe ind på idéen om enten-eller, når det kommer til digital udvikling. Den, hvor du enten kan være robust eller hurtig. Enten kan være ansvarlig eller innovativ. Enten kan beskytte dig eller udvikle dig.

Hos Søren hænger tingene sammen. Drift skaber plads til udvikling. Data gør AI brugbar. Suverænitet skaber handlefrihed. Effektivisering giver først rigtig mening, når den frigør kapacitet, du vil bruge til noget bedre.

Det er en måde at tænke offentlig digitalisering på, som jeg håber, at flere vil lytte til. Søren ser teknologivalg som ledelsesvalg. Og han holder fast i noget, som let ryger ud af synsfeltet, når AI og effektivisering sætter tempoet: At målet ikke bare er en smartere offentlig sektor, men en stærkere og mere inkluderende en af slagsen.