Nyt Job

Managing Director til Pentia Shift, København

To kollegaer samarbejder koncentreret

Velkommen til Shift

Pentia Group (som Shift er en del af) er et af Danmarks førende digitale konsulenthuse. Vi tæller tilsammen ca. 140 imødekommende og søde kolleger, der alle er guldmedaljevindere i at samarbejde tværfagligt. Vores passion er digitale løsninger, hvor vi dækker alt fra strategi til udvikling, design og marketing for både offentlige kunder, organisationer og private virksomheder.


Som Managing Director får du det overordnede ansvar for Pentias strategienhed, Shift. Her omsætter vi kundernes forretningsmål til bæredygtige, digitale løsninger – og udvikler nye ydelser, der sætter retning for Pentias fremtid.

Shift er i dag en virksomhed på 5–6 konsulenter og forventes at vækste markant i størrelse, omsætning og strategisk betydning i de kommende år. Og arbejder meget tæt sammen med Pentias Business Development-team. Du kan læse mere om vores metode og tilgang til at realisere digitale strategi og ambitioner i denne korte artikel.

”Det er en rolle med et kæmpe potentiale for at få indflydelse på Pentias samlede forretning. Og du har nogle rigtig gode forudsætninger for at lykkedes, for du kommer ind i et team af knalddygtige strateger, og en organisation som har over 25 års erfaring i at levere kvalitet,” fortæller Head of Business Development & Partner Rikke Clausen, som du vil referere til.


Vækst, strategi og ledelse

Som Managing Director får du mandatet til at opbygge, videreudvikle og drive Pentia Shift som en stærk og effektiv virksomhed og et centralt forretningsområde i Pentia Group. Du får en central rolle i at forme Shift som organisation. Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af Pentia, spotter markedsbehov og sikrer, at Pentia forbliver relevant i et marked, der konstant bevæger sig.

Du vil bl.a.:

Udvikle Shift som forretningsområde og sikre klar retning og effektiv drift
Opbygge og udvikle kunderelationer – både nye og eksisterende
Omsætte vores strategiske tilgang til kommercielle ydelser, produkter og forløb
Lede og udvikle Shift-teamet
Samarbejde med dine kolleger i Account-teamet på udvikling af både nye og eksisterende kunderelationer
Repræsentere Pentia som thought leader og bidrage til Pentia Groups strategiske retning

Rollen kræver både strategisk udsyn og evnen til at arbejde hands-on i et voksende område. Det er det lange, seje træk – men også muligheden for at sætte aftryk på hele Pentia Groups fremtidige udvikling.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra et management consulting-miljø eller en lignende strategisk rolle, hvor rådgivning, forretningsforståelse og eksekvering går hånd i hånd.


Derudover ser vi gerne, at du:

Har dyb erfaring med strategi og forretningsudvikling
Er vant til at drive komplekse rådgivningsforløb på tværs af forretning, design, data og teknologi
Har stærke kommercielle kompetencer – og trives i dialogen med beslutningstagere
Er en sikker kommunikator, der kan formidle strategi i både fortrolige mødelokaler og på scenen
Har erfaring med ledelse af teams eller projektgrupper – og motiveres af at skabe trivsel og retning
Har digital forståelse inden for web og data og kan tale teknologi på et strategisk niveau
Frem for alt leder vi efter dig, der vil være med til at udvikle et strategisk forretningsområde med stort potentiale – og som kan se værdien i at bygge noget stærkt sammen med resten af Pentia.


Få stor indflydelse og god livsbalance 

Her får du indflydelse på både kundernes digitale udvikling og Pentias strategiske rejse. Du bliver en del af et velfungerende og uafhængigt konsulenthus, der har været med til at forme det danske teknologiske landskab i mere end 25 år. Og hvor gode idéer ikke drukner, men bliver hørt, formet og ført ud i livet. Her får du plads til at tænke stort, handle konkret – og arbejde i krydsfeltet mellem forretning, strategi og teknologi.

Du kommer du ind i en kultur og et arbejdsmiljø, som er blev grundlagt og stadig lever på ideen, at man godt kan lave de sjove og spændende projekter samtidig med, at man har rum til et godt og velbalanceret privatliv.

Interesseret?

Så glæder vi os til at høre fra dig! Send dit CV og eventuelt ansøgning via linket senest mandag d. 22. december 2025 og samtaler forventer vi at afholde i perioden d. 14.-16. januar 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Simon Maaløe Jespersen på smj@pentia.dk.

Søg jobbet