Pentia Prisen

Vores hjerter banker for det digitale, men de banker også for en lang række værdige sager og fantastiske ildsjæle, der gør en kæmpe forskel for andre. Derfor har vi stiftet Pentia Prisen.
Affaldsregistret er et fagsystem baseret på .net

Hos Pentia ønsker vi at hjælpe foreninger og individer, der har brug for en hånd. Vores hjerter banker for det digitale, men de banker også for en lang række værdige sager og fantastiske ildsjæle, der gør en kæmpe forskel for andre. Derfor har vi stiftet Pentia Prisen.

Pentia Prisen blev uddelt for første gang for fem år siden og uddeles en gang om året i marts til henholdsvis en sportsforening og et godgørende formål. Pentia Prisen er på 10.000 kroner til hver kategori - 20.000 kroner i alt.

Det er Pentias medarbejdere, der bestemmer hvilke formål, de ønsker at støtte fra år til år - baseret på en åben demokratisk afstemning.

Hvem kan komme i betragtning?

I løbet af året indsamles indstillinger fremsendt af både organisationer, individer og Pentias egne medarbejdere, og i starten af marts måned gennemgås alle indstillingerne af medarbejderne på et fredagsmøde. Indstillingerne bliver præsenteret på mødet enten af en medarbejder eller en ekstern. Efter præsentationerne finder afstemningen sted. Hver medarbejder har to stemmer: En til kategorien sportsforening/sportsudøver og en til kategorien godgørenhed.

Pentia Prisen 2019

I 2019 gik Pentia Prisen til:

Hellebro
Hellebro giver unge hjemløse mellem 18 og 29 år et livsvigtigt helle. På Hellebro kan de bl.a. få mad, lægehjælp og et sted at sove nogle timer. Behovet for væresteder for unge hjemløse har desværre aldrig været større end det er i dag. Grundene er flere. Der er sket en voldsom forråelse af miljøet for hjemløse, og de billige boliger er forsvundet. De unge kommer fra hele landet med et håb om, at det vil være nemmere at finde et job, et liv i København, men deres drømme knuses. Heldigvis kan Hellebro hjælpe nogen af dem, og Hellebro kan hjælpe mange flere med deres nye hus i Valby, der åbner til sommer, hvis de får mere hjælp. Støt dem her.https://hellebroen.dk/

Kategori: Godgørenhed

Pan Idræt
Pan Idræt hjælper LBGT-unge med at finde sociale fællesskaber inden for forskellige former for idræt. LBGT-gruppen er desværre overrepræsenteret i statistikkerne over depression og selvmord. Sociale fællesskaber som Pan Idræt kan modvirke de tal.

Kategori:Sportsforening/sportsudøver

Tidligere modtagere af Pentia Prisen er bl.a. kræftramte børn, orangutanger på Borneo og blindeidræt.

Har du en værdig sag?

Send din indstilling til pentiaprisen@pentia.dk og fortæl os, hvorfor du mener, at vi skal støtte din sag, så gemmer vi den til gennemgangen i marts. Modtagere af Pentia Prisen får direkte besked.