Som et uafhængigt digitalt konsulenthus er det vigtigt for Pentia at kunne matche kundernes forretnings- og platformsbehov. Både forretningsmæssigt og teknologisk skal vi kunne tilbyde de rette konsulentkompetencer og platforme.
Partnerskabet med Episerver fremmer dette, da det udvider Pentias sortiment og skaber flere muligheder for vores kunder.
CCO hos Pentia, Christian Ruud, udtaler:
”Som strategisk beslutning har dette partnerskab været en af de nemmere beslutninger at træffe. Episerver er meget udbredt i Sverige, men har også allerede sat et stærkt aftryk på det danske marked. Vi har allerede solid viden i huset. Og med en øget efterspørgsel hos vores kunder, ser vi det som en naturlig og sund forlængelse til vores andre platforme.
Med dette partnerskab rykker vi nu endnu tættere på vores kunders forretningsproblemer og understøtter med den teknologiske løsning, som de efterspørger.
Specielt er vi begejstret for deres stærke profil indenfor e-commerce, hvor vi allerede nu oplever en stort behov fra vores kunder.”
Han tilføjer yderligere om partnerskabet:
”Hele vejen igennem har vi haft en rigtig god dialog med Episerver. Vi glæder os over partnerskabet og ser frem til, at vi i fællesskab skal sikre gode og holdbare løsninger for mange af vores kunder. ”
Magnus Corlin, Partnersalgschef hos Episerver anerkender Pentias ord og tilføjer yderligere om partnerskabet:
”Pentia er et førende digitalt konsulenthus både i Danmark og i Sverige. Deres brede kompetence og tilfredse kunder skaber gode betingelser for et succesfuldt partnerskab, hvor vores sortiment af teknologi stemmer godt overens med Pentias kompetenceområder. Vi ser frem til at udvikle vores samarbejde sammen og maksimere vores kunders digitale potentiale”
Udover Episerver arbejder Pentia også stærkt sammen med bl.a. Sitecore, Umbraco, Microsoft, Salesforce og Agilic.
Om Pentia A/S
Pentia er et uafhængigt digitalt konsulenthus betående af innovative strateger, designere og udviklere. Vi omfavner den digitale oplevelse på alle trin og hjælper vores kunder med at nå deres forretningsmål, fra strategi til eksekvering. Sammen sørger vi for, at vores kunder er på forkant med deres digitale rejse.
Om Episerver
Episerver er verdens hurtigst voksende leverandør af online platforme. På deres platform er der fokus på at skabe den maksimale digitale oplevelse og de rette betingelser for en optimeret kunderejse på tværs af blandt andet CMS, E-commerce, sociale medier og kommunikation. Epierver er i dag den foretrukne platform for mere end 9000 kunder på tværs af alle brancher.