”Pentias kunder vil i fremtiden møde et konsulenthus, som i endnu højere grad arbejder struktureret med innovation og fokuserer på at vende komplekse udfordringer og forretningsproblemer til ny værdi i markedet”
Det siger Thomas Madsen, Pentias nye Head of Experience & Strategy.
Han har de seneste 15 år arbejdet på den internationale scene med nogle af verdens største brands såsom Ford, Samsung og Intel. Nu flytter han privatadressen fra London og New York tilbage til København for at bringe innovations- og vækststrategi på agendaen i danske virksomheder.
Vi skal løse forretningsproblemer. Hurtigt!
Thomas kommer ikke til Pentia for at lave lange, kedelige analyser.
Det er slet ikke sådan, han arbejder.
– Og det er der i øvrigt heller ikke tid til.
For ligesom i resten af verden kæmper danske virksomheder også med at møde forandringer hurtigt nok, samtidigt med at de bevarer en sund bundlinje.
”De traditionelle strategiske metoder virker ikke længere, når virksomheder skal transformere eller skal møde nye behov i markedet, som måske udfordrer deres kerneforretning. Det skal gå hurtigere. Også selvom der er en risiko for at tage fejl. For mig handler det om at gå ind i processen meget tidligt med kunderne og hjælpe med at reframe og nedbryde et problem i en logisk proces, hvor vi bruger klassisk forretningsdata sammen med indsigt om slutkunderne og de større sociale og teknologiske skift”
Der skal både tanke og handling til
Netop det mindset er også Pentias.
”Det seneste år har vi i Pentia haft fokus på at uddanne kunder til at arbejde på en måde, hvor de kommer hurtigere fra strategi til eksekvering. Metoden kaldes stratecution – en sammentrækning af strategy og execution. For strategi og eksekvering skal foregå samtidigt, hvis det skal lykkes” slår Pentias CCO Christian Ruud fast.
Han glæder sig til at bringe Thomas’ erfaring med ind i dette mindset.
Ikke mindst fordi Thomas’ insisteren på samtidigt at gå dybt ned i kundens problemstillinger og afdække de udfordringer, som de i virkeligheden står overfor, allerede har sat betydelige aftryk ude i verden.
Kort om Thomas
- Thomas er oprindeligt uddannet UX designer.
- Han har både designet digitale og fysiske produkter; websites, apps, biler og et nyt dialyseapparat.
- Han er ligeså optaget af en virksomheds interne struktur som af dets eksterne produkt, fordi det interne nogle gange kan spænde ben for det eksterne.
- Han har boet i New York i 10 år plus et par år i England og arbejdet i hele verden.
- Nu bliver han Head of Experience & Strategy i Pentia.
”Jeg har længe været interesseret i at arbejde i en virksomhed, som er så fokuseret på kulturen og medarbejderen, som Pentia er. Det er en stor kontrast til mange af de steder, jeg har oplevet ude i verden”