Pentia er blevet udvalgt som en af Erhvervsstyrelsens tre leverandører af services inden for UX og design. Rammeaftalen løber over fire år fra 2020 til 2024. Forud for udvælgelsen ligger en omfattende selektionsproces baseret på erfaring og kompetencer.
Opgaverne, som Pentia kan komme til at løse, dækker et bredt spektrum af UX- og designopgaver fra analyser baseret på kvantitative og kvalitative brugerundersøgelser over design og prototyper til informationsarkitektur og frontendudvikling.
Business Development Director, Andreas Rask Lundsgaard, der er ansvarlig for aftalen hos Pentia, udtaler:
”Erhvervsstyrelsen arbejder hårdt på at gøre det enkelt og attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Vi glæder os til at sætte vores kompetencer inden for UX og design i spil, så vi sammen kan udvikle og forbedre nogle af de mest samfundskritiske it-løsninger i landet”
Pentia har tung erfaring med offentlige samarbejder fra fx Folketinget, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, DTU og Region Syddanmark