Du kender måske det klassiske eksempel med direktøren, der stamper i gulvet og siger ”Vi skal have en app, for det har konkurrenten”.
Du ved, den app, der bare skal laves, fordi…
Ja, det er der ikke taget stilling til. Det er ikke blevet vurderet om appen løser det forretningsproblem, I har i virksomheden. Men en app, det skal I have.
For at få mest mulig forretningsværdi ud af dine projekter (som ofte tager både lang tid og koster mange penge), skal du have defineret det korrekte problem, inden du springer ud i eksekveringen af det, du tror, er den rette løsning.
Ellers risikerer du at brænde nallerne. Og direktøren stamper igen i gulvet (nu af en anden grund end før).
Sådan adskiller du problemer og løsninger
Det lyder ikke umiddelbart svært, men når tingene skal gå hurtigt, kan det være en udfordring ikke at gå i løsnings-mode med det samme (lige som direktøren). Derfor vil jeg introducere Double Diamond modellen, som er en anerkendt procesmodel indenfor Design Thinking.
Modellen kan læses lineært: Du bevæger dig fra venstre til højre – Fra Problem Space til Solution Space. I virkeligheden vil denne proces være iterativ, og du vil bevæge dig mellem Problem Space og Solution Space adskillige gange. Vigtigst er dog, at du kun må befinde dig i et af ‘rummene’ ad gangen.
Ifølge modellen starter et ideelt projekt ud med at have et strategisk fokus, hvor du afsøger, hvad problemet faktisk er. Hvad er det egentligt, I bøvler med? Du udfolder problemet og prøver at forstå det indgående, før du går videre til at definere det konkrete, taktiske problem, som der skal løses.
Når du har det specifikke problem på plads, kan du gå videre til Solution Space. Her undersøger du hvor mange forskellige løsningsmuligheder, der er på problemet. Når den rigtige løsning er valgt, skifter du til sidst til et eksekveringsfokus, hvor løsningen føres ud i livet.
For at sikre, at dit projekt fokuserer på det problem, der giver mest værdi for din virksomhed at løse, skal Problem og Solution Space altid holdes adskilt.
Hvis du ikke formår at spore dig ind på ret rette problem, inden du går i gang med udførslen, vil der ske det, som alt for ofte sker (jeg vil vædde på, at du har set det før): Du går i gang med at eksekvere hurtigt, og du føler dig super løsningsorienteret. Der er godt momentum. Chefen er vild med det.
Du får lavet en løsningen. Og den er endda lavet rigtigt.
Du har bare ikke lavet løsningen på det rigtige problem. Det resulterer i, at løsningen ikke har den effekt, som du have håbet på.
Lær at stille de rigtige spørgsmål
”Men hvordan finder jeg frem til det ’rigtige’ problem?”
I første fase af Problem-Space skal du se dit problem fra forskellige vinkler.
Det er let at være ensporet og se problemet indefra, og så er det, at løsningen tit bliver teknologibaseret. ”Vi skal have en app”, ”Vores webshop skal være inddelt i nogle andre kategorier”, ”Vi bør have et nyhedsbrev til hver kundegruppe”. Kom selv med flere eksempler.
Tag et skridt tilbage. Drop teknologien. Drop at tænke på, hvad der kan lade sig gøre nu og her og stil så spørgsmål til:
- Hvilke langsigtede forretningsresultater ønsker du at opnå?
-
Hvilke ændringer i menneskelig adfærd skal din løsning drive? (Hvis ingen gør noget anderledes, har din løsning så gjort en forskel?)
-
Hvilken kontekst skal din løsning eksistere i? Herunder hvilke teknologiske benspænd eller økonomiske rammer skal løsningen sameksistere med?
Når du overvejer ovenstående grundigt, bør du være klædt på til at identificere, hvor det virkelig er, skoen trykker. Samtidig får du indtænkt både forretning, experience og teknologi, fordi du tager højde for både resultater, adfærdsændringer og konteksten, hvor din løsning skal eksistere.
Men husk: Du er stadig ikke ved at pege på en løsning – du er kun ved at pege på det problem, som skal løses. Det er svært, og ledelseslaget vil ofte vide, hvilken retning I skal gå i, tidligt i projektet.
Du skal turde blive i Problem Space og stole på, at det er på den måde, du identificerer den rigtige løsning, som så kan løses rigtigt.
