Pentia søger Test- og undervisningskonsulent

Leder du efter et sjovt sted med et unikt og udviklende arbejdsmiljø? Så kan du roligt læse videre om jobbet som Test- og undervisningskonsulent i Pentia. Vi søger nemlig en detaljeorienteret og serviceminded profil med interesse i test og support af webløsninger.
DSC8213

Test- og undervisningskonsulent til Pentia

Leder du efter et sjovt sted med et unikt og udviklende arbejdsmiljø? Så kan du roligt læse videre om jobbet som Test- og undervisningskonsulent i Pentia. Vi søger nemlig en detaljeorienteret og serviceminded profil med interesse i test og support af webløsninger.

Hvem søger vi?
Vi søger dig der har erfaring med både test og undervisning, da disse områder indkapsler din mission i Pentia.

Når du er velorganiseret, er du sandsynligvis en stor fan af tjeklister. Så her er en liste med vores forventninger til dig:

  • Øje for detaljen

Du sikrer at vores løsninger er gennemtestede og til enhver tid har høj kvalitet.

  • Analytisk

Du forstår sammenhænge og er ikke bange når løsninger bliver komplekse.

  • Kommunikerende

Du evner at kommunikere i øjenhøjde til et ikke teknisk publikum, og har måske også erfaring med undervisning og demoer af systemer.  

  • Digital

Du navigerer i det digitale landskab, og har solid erfaring inden for funktionelle test af software og/eller web.

  •  Varm

Du forstår værdien af det tværfaglige teamarbejde, og det falder dig naturligt at skabe plads til andre og have det sjovt i dagligdagen.

Om dig og din rolle i Pentia
Som Test- og undervisningskonsulent sikrer du at kvaliteten er høj i vores løsninger samt en rigtig god kundeoplevelse.

Du bliver en del af et stærkt og hjælpsomt tværfagligt team, der sætter en ære i at levere høj kvalitet og god samt rettidig service på tværs af Pentias kunder.

Du bliver ansvarlig for:

  • Test af løsninger herunder; Funktionstest, testplaner, komponenttest, kravstest, dokumentation over test.
  • Tilgængelighed af løsninger i henhold til standarder f.eks. WCAG.
  • Undervisning og demoer.

Vi forventer ikke du er ekspert på alle områder, men det er vigtigt at du finder dem interessante og har en baggrund der muliggør, at du hurtigt kan tage ansvar.

Hvorfor arbejde i Pentia?
Vi repræsenterer faglig ekspertise i den høje ende, og dedikation, professionalisme og fokusering på opgaverne er en naturlig del af hverdagen, men vi gør det på et fundament, som er støbt på værdierne Sjov, Respekt og Ansvar.

Vidensdeling i Pentia er et kerne-element. Der skal altid være tid til at hjælpe hinanden og at dele nyerhvervet viden med kollegerne. På den måde kan vi løfte hinanden og gøre individuelle erfaringer til fælles erfaringer.

Vi er overbeviste om at overarbejde, envejskommunikation og urealistiske deadlines ikke fremmer hverken kvalitet eller glade medarbejdere. Det lever vi efter.

Hos Pentia får du bl.a.:

  • En ambitiøs arbejdsplads med fremragende muligheder for faglig sparring.
  • Dygtige kollegaer og et stærkt sammenhold.
  • Fladt hierarki.
  • Uddannelseskonto, certificeringer og konferencer.
  • Masser af sociale arrangementer og events.
  • Super sundhedsforsikring samt konkurrencedygtig løn og pension.
  • Fede lokaler med udsigt over Københavns havn.
  • Dejlig kaffe, sodavand, slik. frugt samt morgenmad og frokost serveret af vores egen kok – aftensmaden kan naturligvis bestilles med hjem.
  • 37 timers flextidsordning – så der er tid til dig selv, venner, familie og fritidsinteresser.

Sådan ansøger du
Søg stillingen ved at sende dit CV og gerne din motiverede ansøgning via linket senest d. 6. januar. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR Manager Jakob Lundvig på jlf@pentia.dk.

 

Om Pentia

Hos Pentia får du 150 dygtige kollegaer fordelt på fire kontorer i København, Odense, Aarhus og Malmø. Vi er nogle af branchens bedste til at koble forretning, experience og teknologi i digitale projekter, og vi gør det med øje for vores værdier: Sjov, Respekt og Ansvar. 

Vores leverancer bygger på en dyb forretningsforståelse, stærke digitale kompetencer, og sammen skaber vi de bedst mulige løsninger på tværs af fagligheder og afdelinger. Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer videndeling og balance mellem privat- og arbejdsliv højt, samtidig med at vi ikke går på kompromis med faglig dedikation og at skabe forretningsværdi for vores kunder.  

Pentia har i en årrække ligget i toppen af listen over bedste arbejdspladser i Danmark, og i 2020 fik vi igen en fornem placering på Great Place to Work’s rangering  af Europas bedste arbejdspladser.