Senior UX Designer

Vil du hjælpe virksomheder og organisationer med at overvinde deres største forretningsudfordringer?

Senior UX-Designer
Vil du løse rigtige problemer for rigtige mennesker?

Til vores kontor i Aarhus eller København søger vi en erfaren og innovativ Senior UX-Designer.

Som konsulent i Pentias Experience & Strategy-afdeling anvender du metoderne fra Service Design/Design Thinking til at hjælpe virksomheder og organisationer med at overvinde deres største forretningsudfordringer.

Hvem søger vi?
Som Senior UX-designer vil du helt naturligt blive lead på projekterne. Her forventes det, at du kan identificere potentiale hos kunden og udvikle koncepter på tværs af touch points, som skaber værdi for både kundens forretning og dennes kunder.

Vi ønsker et fagligt fyrtårn, der inspirerer kunderne og deres organisation til at arbejde mere agilt og inspirerer dem til at benytte metoderne i Design Thinking i deres hverdag.

Om dig

  • Du skaber værdi ved at transformere processer, organisationer og drive digital produktudvikling for vores kunder og deres kunder.
  • Du insisterer på at brugerundersøgelser og insights går forud for konceptualisering, strukturering, prototyping og kontinuerlig udvikling af digitale produkter i hele deres livcyklus.
  • Du er datadrevet og elsker at analysere data og finde mønstre.
  • Du er helt tryg ved at facilitere workshops, præsentere og undervise.
  • Du skal turde tage føringen og kunne skifte proces og retning, hvis indsigterne dikterer dette. Du sørger for at kunden føler sig velinformeret og tryg gennem hele processen.
  • Du er ambitiøs, selvstændig og proaktiv samt besidder en god portion nysgerrighed. Dertil er du hjælpsom og tror på det tværfaglige og udviklende fællesskab.

Dine arbejdsopgaver I Pentia
Du skal…

  • Designe og definere integrerede og holistiske brugeroplevelser på tværs af hele brugerrejsen.
  • Producere wireframes i form af low-fidelity konceptvisualiseringer til high-fidelity prototyper. Du skal ikke nødvendigvis tænke i UI/design (medmindre du brænder for dette), her arbejder du tæt sammen med vores designere i processen.
  • Generere personas, brugerrejser, service blueprints på baggrund af den research, som du indsamler.
  • Løbende validere koncepter og indhente feedback fra kunden, brugerne og dine kollegaer i teamet.
  • Være mentor for vores junior UX’ere: De skal hjælpe dig på projektet og du skal hjælpe dem med at blive lige så god som dig.
  • Være en god formidler, hvad enten du præsenterer, afholder workshops eller underviser.

Vores forventninger til dig

  • Du har dyb erfaring og passion for at definere ideelle brugeroplevelser og interaktionsflows.
  • Du er problemløsende og analytisk stærk, med evnen til at kommunikere ideer, anbefalinger og data tydeligt i præsentationer og leverancer.
  • Du evner at designe, planlægge og udføre undersøgelser, brugerteste og validere koncepter med henblik på at identificere umødte brugerbehov, definere potentielle løsninger og iterativt teste og perfektionere på baggrund af feedback.
  • Du arbejder selvstændigt og er i stand til at træffe beslutninger.

Must-have kvalifikationer

  • Du har +4 års professional erfaring med experience fra en UX-, CX-, Experience-, eller Interaktionsdesigner rolle
  • Du kan klart artikulere processen, tilgangen og værdien af dit arbejde både i ord og visuel præsentation.
  • Du er en fremragende kommunikator på både dansk og engelsk på skrift såvel som tale.

Sådan ansøger du 
Søg stillingen ved at sende dit CV og gerne din motiverede ansøgning via linket herunder. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jakob Lundvig - jlf@pentia.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

 

Om Pentia

Hos Pentia får du 150 dygtige kollegaer fordelt på fire kontorer i København, Odense, Aarhus og Malmø. Vi er nogle af branchens bedste til at koble forretning, experience og teknologi i digitale projekter, og vi gør det med øje for vores værdier: Sjov, Respekt og Ansvar. 

Vores leverancer bygger på en dyb forretningsforståelse, stærke digitale kompetencer, og sammen skaber vi de bedst mulige løsninger på tværs af fagligheder og afdelinger. Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer videndeling og balance mellem privat- og arbejdsliv højt, samtidig med at vi ikke går på kompromis med faglig dedikation og at skabe forretningsværdi for vores kunder.  

Pentia har i en årrække ligget i toppen af listen over bedste arbejdspladser i Danmark, og i 2020 fik vi igen en fornem placering på Great Place to Work’s rangering  af Europas bedste arbejdspladser.