Senior Experience Designer

Vil du hjælpe virksomheder og organisationer med at overvinde deres største forretningsudfordringer, og at skabe reel transformation ved at transformere eksisterende processer og løsninger?
DSC8234

Hvem søger vi?

For at få succes i Pentia Strategy & experience skal du have et analytisk skarpt og empatisk mindset og en professionel arbejdsmoral, der kan inspirere og motivere andre omkring dig.
Vi forventer at du er intellektuelt nysgerrig, har klare kommunikationsevner, har ydmyghed til at vide hvad du ikke ved, og som er begejstret for at lære fra andre discipliner.

Du vil blive en integreret del af interdisciplinære projektteams, som arbejder side om side, sammen med eksperter fra teknologi og forretning, og kan forvente en struktureret træning i at løse strategiske forretningsudfordringer gennem menneske-centreret design, strategi og teknologi
Som del af konsulentrollen vil du rådgive kunder om hvordan de skaber værdi i markedet gennem teknologi og kunde-indsigt, forudse fremtidige drivkræfter for vækst, og rådgive om nye strategier til at navigere gennem disruption og skiftende kunde-adfærd.

Din rolle og dine evner
Du er…

  • En struktureret og design-centreret problemløser med ideer, der kan udfordre default-tænkning og som har modet til at implementere nye perspektiver i organisationer
  • En visuel tænker, der kan oversætte kompleks information til simple modeller, systemer og illustrationer
  • Krydsdisciplinær som udgangspunkt og i stand til at delegere til andre designere for at styre tid og leverancer effektivt
  • I stand til at arbejde systematisk med komplekse forretningsudfordringer og processer og kan ændre dem til strategisk retning og design løsninger
  • Erfaren i analyse og syntese af (bruger) research til strategiske indsigter og principper, samt i udvikling af indsigtsbaserede produktstrategier og klare løsningskoncepter
  • En sikker workshop facilitator med både brugere, kunder og eksterne eksperter, og du elsker at præsentere løsninger og anbefalinger til kunder.
  • Opdateret om muligheder inden for forskellige teknologier og platforme og begejstret for nye teknologier og hvad de betyder for design
  • En leder og inspiration til andre designere som understøtter andres faglige udvikling 


Hvis du kan svare ja til det meste af ovenstående, finder stillingen og arbejdsområdet interessant, og hvis du har lyst til at arbejde i en virksomhed i rivende udvikling, der samler på gode kolleger, som kan lide at samarbejde på tværs af faglige kompetencer, så er du måske den Senior Experiencce Designer vi leder efter?

 

Dit arbejde vil typisk omfatte

  • Kvalitativ research, etnografisk feltarbejde og ekspertinterviews, der involverer dyb fordybelse i mennesker og designimplikationer
  • Udvikling af originale indsigter, koncepter og løsninger til vores kunder og proaktivt at levere anbefalinger, forretningskoncepter og konkrete løsninger
  • Design og konceptudvikling af menneske-centrerede designløsninger og brugeroplevelser
  • Planlægning, præsentation og styring af egne workstreams på multidisciplinære projekter
  • Design og fremlægning af strategiske præsentationer og workshops for kunder.

 

Experience & Strategy afdelingen

Vores kunders forretning, er vores forretning. Og at skabe unikke, digitale brugeroplevelser, der tager udgangspunkt i – og nogle gange udfordrer – kundens forretningsstrategi, er blandt vores stærkeste værktøjer.

Pentias Experience & Strategy afdeling har mange spændende kunder, og vi samarbejder typisk med dem i rigtig mange år. Det betyder, at man får lov at se sine projekter gennemført, og at man bliver inddraget løbende gennem hele forløbet.
Vores tværfaglige organisering giver os unikke muligheder for at hjælpe vores kunder med at lancere tidligt, og lære mens der udvikles. Vi tror på at skabe så kort vej fra strategisk tanke til eksekvering. Og vi ved at det skaber resultater.

I Experience & Strategy skaber vi kundeindsigt, udfordrer forretningen og skaber unikke, digitale kundeoplevelser. Vi udtænker, afprøver og optimerer digitale projekter mens vi driver processen. Vi arbejder med design thinking, data og teknologi, og vi tror på at kreative metoder og teknologi skal spille sammen for at opnå fantastiske resultater. Vi lancerer gerne tidligt, evaluerer på data, optimerer og lancerer igen.

 

Hvorfor arbejde i Pentia?
Vi repræsenterer faglig ekspertise i den høje ende, og dedikation, professionalisme og fokusering på opgaverne er en naturlig del af hverdagen, men vi gør det på et fundament, som er støbt på værdierne Sjov, Respekt og Ansvar.
Vidensdeling i Pentia er et kerne-element. Der skal altid være tid til at hjælpe hinanden og at dele nyerhvervet viden med kollegerne. På den måde kan vi løfte hinanden og gøre individuelle erfaringer til fælles erfaringer.
Vi er overbeviste om, at overarbejde, envejskommunikation og urealistiske deadlines ikke fremmer hverken kvalitet eller glade medarbejdere. Det lever vi efter.
I Pentia har vi over de sidste 22 år opbygget et unikt arbejdsmiljø. Vi har kombineret det at være et førende digitalt it-konsulent hus, som er med på de helt store og komplekse løsninger, med arbejdsforhold der inkluderer 37 timers flex-ordning. Hos os er der fokus på livsbalance. Det er også blevet præmieret af Great Place to Work adskillelige gange. Vi er bl.a. kåret som Europas sjoveste arbejdsplads!

Hos Pentia får du bl.a.: 

  • En ambitiøs arbejdsplads med fremragende muligheder for faglig sparring.
  • Dygtige kollegaer og et stærkt sammenhold
  • Fladt hierarki og involvering i strategiske processer
  • Uddannelseskonto, certificeringer og konferencer
  • Masser af sociale arrangementer og events
  • Super sundhedsforsikring samt konkurrencedygtig løn og pension
  • Fede lokaler med udsigt over Københavns havn
  • Dejlig kaffe, sodavand, slik. frugt samt morgenmad og frokost serveret af vores egen kok – aftensmaden kan naturligvis bestilles med hjem
  • 37 timers flextidsordning – så der er tid til dig selv, venner, familie og fritidsinteresser

Vi håber, at du vil være med til at styrke os i vores ambition om at balancere brugerindsigt, forretningssans og teknisk ekspertise, så vi sammen kan skabe noget fantastisk for vores kunder og deres brugere.

 

DSC8235

Sådan ansøger du:   


Søg stillingen ved at sende dit CV og gerne din motiverede ansøgning via linket. Vi indkalder løbende til samtaler.   

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: HR Manager Jakob Lundvig på jlf@pentia.dk eller Head of Experience & Strategy Thomas Ulrik Madsen på tum@pentia.dk.