Projektleder med passion for marketing

Er du en struktureret og ambitiøs projektleder med en stor interesse for Mar-Tech og bred viden om digital marketing?
DSC8234

Projektleder med passion for marketing

Er du en struktureret og ambitiøs projektleder med en stor interesse for Mar-Tech og bred viden om digital marketing? Og vil du være med til at vækste vores kunders forretning gennem digitale løsninger. Så skal du læse videre. Vi søger nemlig en Projektleder til Pentias marketing-team med base på kontoret i Aarhus.

Dine arbejdsopgaver i Pentia

Du bliver en del af et forretningsområde, som vi forventer vil vokse markant i de kommende år.

Her vil du bl.a. få ansvar for:

  • Projektledelse, hvor din opgave bliver at binde samarbejdet med vores kunder sammen med dine kollegaer i Pentia og vores søsterselskab Klausen og Partners.
  • Hjælpe med opsætning af e-mails og marketing kampagner
  • Holde styr på tidsplaner, budgetter og leverancer

 

Hvem søger vi?

Vi søger dig, der har en datadrevet tilgang med fokus på konvertering og leadgenerering samt dokumenteret erfaring med inbound markedsføring og Marketing Automation.

Vi forventer ikke, at du kender alt til hverken forretning, kundeoplevelse eller teknologi. Men vi forventer, at du finder alle tre områder interessante, da de indkapsler vores virksomhed.

Når du er velorganiseret, er du sandsynligvis en stor fan af tjeklister. Så her er en liste med vores forventninger til dig:

 

  • Struktureret

Du er en kundevant praktiker, der har styr på alle de elementer af digital markedsføring, som bør aktiveres for at få budskaberne helt ud til kunderne. Du skaber struktur, planlægger og delegere opgaver, jonglerer med budgetter og tidslinjer.

  • Analytisk

Som person er du nysgerrig af natur. Du finder mening i data, forstår sammenhænge, og du evner at omsætte kunders målsætninger og behov til eksekvérbare opgaver.

  • Digital

Du navigerer i det digitale landskab, forstår hvordan teknologier bedst understøtter kundernes forretningsmæssige ambitioner, og er passioneret for digital marketing herunder e-mail marketing, inbound marketing og marketing automation platforme.

  • Kreativ

Vi lever af at forstå forretningsudfordringer, definerer muligheder og tænke kreativt for at sikre håndgribelige resultater. Det er det, du skal formidle og konkretisere i de projekter, vi arbejder med.

  • Varm

Du forstår værdien af ​​det tværfaglige teamarbejde, og det falder dig naturligt at skabe plads til andre og have det sjovt i dagligdagen.

 

Hos Pentia får du:

  • En ambitiøs arbejdsplads med fremragende muligheder for faglig sparring.
  • Dygtige kollegaer og et stærkt sammenhold
  • Flad struktur
  • Uddannelseskonto og konferencer
  • Masser af sociale arrangementer og events
  • Super sundhedsforsikring samt konkurrencedygtig løn og pension
  • Livsbalance – så der er tid til dig selv, venner, familie og fritidsinteresser

 

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt marketingteam. Og på toppen af det får du masser af samarbejde med 120 top professionelle på tværs af organisationen.

 

Sådan ansøger du:

Søg stillingen ved at sende dit CV og gerne din motiverede ansøgning via linket senest 17. Januar 2022. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR Manager Jakob Lundvig - jlf@pentia.dk.

DSC8235

Om Pentia

Hos Pentia får du 100 dygtige kollegaer fordelt på tre kontorer i København, Aarhus og Malmø. Vi er nogle af branchens bedste til at koble forretning, experience og teknologi i digitale projekter, og vi gør det med øje for vores værdier: Sjov, Respekt og Ansvar. 

Vores leverancer bygger på en dyb forretningsforståelse, stærke digitale kompetencer, og sammen skaber vi de bedst mulige løsninger på tværs af fagligheder og afdelinger. Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer videndeling og balance mellem privat- og arbejdsliv højt, samtidig med at vi ikke går på kompromis med faglig dedikation og at skabe forretningsværdi for vores kunder.  

Pentia har i en årrække ligget i toppen af listen over bedste arbejdspladser i Danmark, og i 2020 fik vi igen en fornem placering på Great Place to Work’s rangering af Europas bedste arbejdspladser.