Pentia søger Controller

Du bliver en del af Pentias regnskabsfunktion, hvor du vil bidrage til at sikre vores afrapportering samt spille en stor rolle i at sikre gode processer.

Controller med gode analytiske evner 
Har du min. et par års som controller? Har du gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til arbejdsopgaverne kan vi tilbyde dig en spændende arbejdsplads hos Pentia.

Dit arbejdsområde i Pentia 
Du bliver en del af Pentias regnskabsfunktion, hvor du vil bidrage til at sikre vores afrapportering samt spille en stor rolle i at sikre gode processer. 

Opgaverne består af en bred vifte af controller opgaver.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:  

  • Bogføringsopgaver
  • Fakturering
  • Indrapportering af moms
  • Sparring i organisationen
  • Afstemning og rapportering i koncernens enheder
  • Controlling af opgørelser til månedsregnskab
  • Support af organisationen mm.

Derudover forventer vi du er på hjemmebane når det kommer til Excel, og har du endvidere kendskab til e-conomic, timelog og kontrakthåndtering er dette en fordel.  

Hvem leder vi efter?  
For at lykkes i rollen, forestiller vi os at du er: 

  • Struktureret & Analytisk 

Du har en god forståelse for de opgaver regnskab løser, og du synes det er sjovt at sikre en solid og veldokumenteret afrapportering, herunder ser værdien i at arbejde struktureret med regnskab.  

Pentia lever af at hjælpe vores kunder med at lykkes digitalt, ved hjælp af et analytisk og struktureret mindset. Den samme tilgang skal vi have internt i regnskab. 

  • Selvstændig og Serviceminded 

Du finder energi og glæde i at hjælpe dine kolleger og den øvrige organisation. Du formår at bringe din evner i spil på tværs af opgaver og kan arbejde selvstændigt. 

  • Varm 

Du sætter pris på teamarbejde, fællesskab og det falder dig naturligt at skabe plads til andres perspektiver og fagligheder.   

Hos Pentia får du:  

  • En ambitiøs arbejdsplads med fremragende muligheder for udvikling og faglig sparring 
  • Dygtige kollegaer og et stærkt sammenhold
  • Flad struktur  
  • Fokus på uddannelse, bl.a. via en uddannelseskonto  
  • Masser af sociale arrangementer  
  • Konkurrencedygtig løn og pension samt sundhedsforsikring  
  • Livsbalance – så der er tid til familie, venner og dig selv  

Sådan ansøger du 
Søg stillingen ved at sende dit CV og gerne din motiverede ansøgning via linket senest 10. februar 2023. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Jesper Stuhr - jst@pentia.dk.  

 

Om Pentia

Hos Pentia får du 150 dygtige kollegaer fordelt på fire kontorer i København, Odense, Aarhus og Malmø. Vi er nogle af branchens bedste til at koble forretning, experience og teknologi i digitale projekter, og vi gør det med øje for vores værdier: Sjov, Respekt og Ansvar. 

Vores leverancer bygger på en dyb forretningsforståelse, stærke digitale kompetencer, og sammen skaber vi de bedst mulige løsninger på tværs af fagligheder og afdelinger. Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer videndeling og balance mellem privat- og arbejdsliv højt, samtidig med at vi ikke går på kompromis med faglig dedikation og at skabe forretningsværdi for vores kunder.  

Pentia har i en årrække ligget i toppen af listen over bedste arbejdspladser i Danmark, og i 2020 fik vi igen en fornem placering på Great Place to Work’s rangering  af Europas bedste arbejdspladser.