Run

Brugerne strømmer til plejehjemsoversigten.dk

Brugerne strømmer til plejehjemsoversigten.dk

Brugerne strømmer til plejehjemsoversigten.dk

Omkring 43.000 ældre og deres pårørende står over for at skulle tage stilling til plejehjem inden for den næste årrække. Den beslutning er blevet nemmere med plejehjemsoversigten.dk, der skaber transparens på et vigtigt område.

Sundhedsdatastyrelsen og Pentia har i fællesskab udviklet plejehjemsportalen, der via stor brugerinddragelse har haft brugeroplevelsen i centrum.

Daniel Terp Friis-Pieper står som systemforvalter i spidsen for udvikling og implementering af projektet.

”Plejehjemsoversigten samler informationerne om de forskellige plejehjem, så man kan sammenligne profil, priser og tilbudte ydelser og på den baggrund foretage et informeret valg,” forklarer han.

Informationerne om plejehjem var tidligere at finde på Tilbudsportalen eller spredt ud på forskellige kommunale websites og dermed svære at finde for de ældre og deres pårørende.

”Det er blevet meget nemmere at danne sig et overblik, og det har der tydeligvis været brug for. Mere end 25.000 unikke brugere har søgt informationer hos os om plejehjem, siden offentliggørelsen for seks måneder siden.”

Agil proces bag hurtig eksekvering

Processen bag eksekveringen af det politisk, strategiske tiltag, plejehjemsoversigen.dk skete under et stort tidspres, og valget faldt derfor på en agil proces med Pentia som strategisk og teknisk partner gennem hele forløbet.

”Projektet skred hurtigt frem med den agile proces, og de intensive sprint gjorde det muligt for os at se noget konkret hurtigt. Det fungerede rigtig godt, og gjorde det muligt for os at levere resultater inden for bare få måneder,” uddyber Daniel Terp Friis-Pieper.

Fokus på redaktøroplevelsen

Plejehjemsoversigten baserer sig hovedsageligt på indhold fra det enkelte plejehjem, som selv uploader informationer. Det gør det nemmere for det enkelte plejehjem at skabe sin egen profil og viderebringe de informationer, de synes, er væsentlige. Dertil kommer en række informationer, som er ufravigelige og nødvendige i et sammenligningsperspektiv som fx tilsynsrapport.

Den valgte løsningsmodel stiller store krav til redaktøroplevelsen, fordi der kan være stor forskel på de redaktørkompetencer, der er til rådighed på det enkelte plejehjem.

”Det skal være nemt for redaktørerne at skabe indhold selv. Vi stiller en ramme til rådighed, men vi er ikke et filter, og derfor har vi haft fokus på brugervenligheden for redaktørerne også,” fortæller Daniel Terp Friis-Pieper.

Om samarbejdet med Pentia

”Kommunikationen med Pentia har være tæt og konstruktiv. Pentia har været velforberedte og givet os god sparring, og den agile projektmodel har skaffet os hurtige resultater,” slutter Daniel Terp Friis-Pieper.

Plejehjemsportalen er baseret på en Sitecore Experience platform med fokus på brugeroplevelsen for både borgere og redaktører.

Se løsningen her

Kontakt os! Hvis du gerne vil have hurtige digitale resultater

Account Manager, Nikolaj Bo Christensen på [email protected]k eller på +45 3113 1952

 

Ghost