Run

Er det judgement day for Sitecore?

Af CTO hos Pentia, Thomas Eldblom

Er det judgement day for Sitecore?

I takt med at Sitecore-platformen har udviklet sig og det skiftende fokus fra Content Management til Customer Experience, oplever vi en række organisationer, som ikke føler, at de har fået realiseret værdien af deres Sitecore-investering.

Ikke fordi organisationerne er uenige i Sitecores kernemission om at sætte brugeren i centrum, men oftest fordi det er krævende at sætte brugeroplevelsen først. Det er nemlig langt fra kun et spørgsmål om teknologi men en proces, der handler lige så meget om mind-set, ressourcer og kompetencer.

Nu stiller de sig forståeligt nok spørgsmålet: Skal jeg blive på Sitecore?

Tag nu mulighederne alvorligt

Som jeg ser det, er svaret ja. Der er masser af muligheder i jeres Sitecore Experience Platform, men I skal tage de muligheder alvorligt. Muligheder er som bekendt kun muligheder, indtil de realiseres – og hvis I blot skifter teknologien og ikke jeres mindset, vil mulighederne forblive urealiserede. Sitecore er stadig et af de digitale fundamenter, hvor der sker allermest innovation. Så for at sige det lige ud, så er Sitecore ikke forkert, det er måden I har brugt Sitecore, som er forkert.

Det spørgsmål, I bør stille jer selv, burde derfor i stedet være: hvad skal der til hos os og hvordan griber vi arbejdet med experience platformen an, for at vi kan høste mulighederne i forhold til fx personalisering, tracking, content management, customer journeys, omnichannel etc. På den måde kan man få platformens muligheder til at trække organisationen i retning af bedre brugerrejser, mere relevant content, flere leads, mere business og så videre.

Fra køb til as-a-service

I disse år sker der meget inden for det digitale. Det har alle forstået. En af forandringerne er den måde, vi køber vores software på. Software skal fremover ses som en service på samme måde som man fx leaser en ny bil, og det er gode nyheder. En service er nemlig langt mere fleksibel og giver dig mulighed for at tilpasse softwaren til din udvikling og fremdrift. Du kan bygge noget nyt, som du dropper i morgen, eller du kan videre udvikle. Den tekniske gæld vil ikke tynge dig ned på samme måde som før, og det giver dig flere muligheder for at skabe et digitalt fundament, der understøtter forretningsmålene.

Tænk headless

Men før du virkelig kan udnytte software-as-a-service, er der dog nogle vigtige elementer, der skal være på plads i organisationen.

I skal først og fremmest kunne adskille jeres forretningsbehov, så I får tilpasset det digitale fundament til separate og adskilte krav. Hvis et digitalt system som Sitecore skal kunne levere, så kræver det både forankring i organisationen og tilpasning til forretningsprocesser – og samtidig fokus på hvilke forretningsmål, platformen skal understøtte, og den fleksibilitet, der er krævet for at dette skal lykkes. Og det kræver samarbejde på tværs af afdelinger og ikke mindst en agilitet, der modsvarer de teknologiske muligheder.

Hvis I kan definere jeres adskilte behov, så kan I begynde at opbygge jeres software services, så de bliver ”headless”. Det betyder helt konkret, at I kan ændre brugeroplevelsen - det øverste digitale lag rettet mod kunderne – så tit forretningen ønsker det og uafhængigt af jeres organisering og de underliggende forretningsprocesser. Det vil give jeres forretning et helt nyt niveau af fleksibilitet i forhold til kommunikation, konvertering, omni-channel og så videre.

Alle bør eje platformen

Nogen spørger mig, om denne tilgang til Sitecore eller andre marketingsplatforme er dyrere? Svaret er nej. As-a-service modellen er ikke dyrere end din traditionelle software-pakke. Den er bare anderledes og klar til fremtiden.

Med den rette tilgang kan Sitecore være med til at nedbryde siloer i organisationerne, fordi Sitecore har kapaciteten til at understøtte forretningen på tværs af forretningsmål, brugerrejser og afdelinger. Dermed kan organisationen tage et opgør med den situation, vi tit møder ude hos virksomhederne, nemlig at alle vil eje platformen for at sikre sig indflydelse på prioriteringerne.

Med Sitecore as-a-service og headless vil alle kunne eje platformen – og alle vil have indflydelse på customer experience.

Hvis du gerne vil vide mere om digitalt lederskab og Sitecore

Kontakt CTO, Thomas Eldblom, på te@pentia.dk.

TE

 

 

 

Ghost