Run

Digital Governance er et blind spot for virksomhederne

Digital Governance er et blind spot for virksomhederne

Digital Governance er et blind spot for virkomhederne

Vi står over for et digitalt paradoks i disse år: Virksomhederne er nemlig pinagtigt klar over, at den digitale omstilling er entrebilletten til fremtiden, men alligevel har de svært ved at levere de nødvendige resultater. Ifølge Christina Dencker Kjærgaard, der er direktør for Aarhus-kontoret hos det uafhængige, digitale konsulenthus Pentia, er der flere gode grunde til, at virksomhederne stadig ikke har knækket koden til den digitale omstilling:

”Lad os starte med den gode nyhed, at stort set alle virksomheder nu tænker digitalt. Den dårlige er så bare, at mange beslutningstagere oplever, at det digitale set-up er blevet for komplekst og ineffektivt. Det digitale er således ikke en koordineret bevægelse, der trækker organisationens strategi og udvikling men en fragmenteret størrelse, hvor man har givet køb på den ensartede digitale kundeoplevelse for at kunne handle hurtigere i de enkelte afdelinger,” uddyber hun.

Konsolidering, forenkling og effektivisering

Når Christina Dencker Kjærgaard kører de jyske landeveje tynde for at tale med danske virksomheder, oplever hun, at konsolidering, forenkling og effektivisering er et stort tema for de digitale beslutningstagere.

”Beslutningstagerne oplever mange barrierer på både strategisk og taktisk niveau. En stor udfordring skabes fx af den klassiske silo-opdelte organisation, hvor hver silo køber et ”best of breed” system, der er både dyrt og komplekst, og som vigtigst af alt ikke understøtter en tværgående opsamling af data. Dermed opstår der ikke nok tværgående viden om kunderne til at understøtte forretningsstrategier som fx customer experience og omnichannel," siger hun.

Hun fortsætter: ”Og selv man har et digitalt fundament, der har kapaciteten til at levere på strategien, så mangler ressourcerne og overblikket måske. I sidste ende koster det på kundeoplevelsen og bundlinjen, at man ikke er strømlinet internt”

Der er masser af vilje!

Direktør Christina Dencker Kjærgaard understreger, at det ikke er viljen, der mangler.

”Det er en KÆMPE frustration for virksomhederne og de digitale ledere, at de ikke kan levere. Man har lagt ambitiøse planer, og der er investeret i dyre systemer, men jeg oplever, at man måske har overset, at det ikke er systemerne, der leverer transformationen – men menneskerne bag.”

En anden udfordring virksomhederne står over for er, at de typisk ikke er født digitale. De er stadig prægede af den klassiske tankegang.

”Det er sindssygt svært at smide en fasttømret kultur og tænke digitalt på tværs ud fra et kundesynspunkt. Den klassiske organisering spænder simpelthen ben for en digital leder, som måske har nogle digitale målsætninger men ikke har det nødvendige mandat til at ændre ting på tværs af IT, produktudvikling og kundeservice. Og det er derfor, at topledelsen skal på banen for at binde tingene sammen,” forklarer hun.

Digital governance rummer nogle af svarene

Topledelsen skal således understøtte den digitale eksekvering af strategien, og en af metoderne til målopnåelse er digital governance.

Christina Dencker Kjærgaard uddyber:

”Digital governance er et rammeværk, der får defineret roller, prioriteter og forretningsansvar i virksomheden i forhold til det digitale. Det har mennesket i centrum, ikke systemer og teknologi – og det kan hjælpe os med at forstå, hvad det reelt vil sige at agere digitalt på et meget konkret niveau. Det kan også hjælpe virksomhederne med at få øje på, hvor der mangler ressourcer til at eksekvere.”

Hun tilføjer:

”Digital transformation er ikke et onemanshow. Alle ejer den digitale dagsorden. I de fleste virksomheder vil det derfor også typisk være nødvendigt med et kompetencemæssigt løft, og hvad løftet skal bestå i, kan den digitale governance hjælpe med at definere."

Digital governance stadig et blindspot

Selvom Christina møder både lige dele ambitioner og frustrationer i virksomhederne, er der ikke mange, der taler om digital governance, som ellers er en potentiel løsning.

”Digital governance er stadig et blind spot i mange virksomheder. Man har fokus på digital marketing og systemer, men processer og rammer har man stadig ikke zoomet ind på. Det tror jeg nu nok skal komme, for der er mange dygtige folk derude, som ønsker, at deres digitale målsætninger realiseres."

Gode råd om digital transformation:

  1. Hvorfor transformation?

    Start med at finde ud af HVAD, i vil opnå forretningsmæssigt med transformationen? Hvori ligger succesen? Hvor skal forretningen hen?

  2. Drop eksterne enheder, tænk hele organisationen

    Tænk transformation i forhold til hele organisationen. Drop selvstændige growth hack og innovation labs, der skal løse problemet på sidelinjen og siden implementeres. Det vil altid være symptombehandling, så hvorfor ikke gå direkte til udfordringen.

  3. Få topledelse på banen – eller drop det
    Giv mandater til forandring og få topledelsen på banen.

Gratis morgenmøde om Digital Governance

Viden skal deles. Og derfor deler vi ud af vores viden om digital governance på to gratis morgenmøder i henholdsvis Aarhus og København i september. Se flere detaljer og tilmeld dig her.

KØBENHAVN 19. SEP Tilmeld dig

AARHUS 18. SEP. Tilmeld dig

Hvis du gerne vil vide mere

Kontakt Direktør for Aarhus-kontoret, Christina Dencker Kjærgaard direkte på mail [email protected] eller Business Development Director, Andreas Rask Lundsgaard på [email protected].

Ghost