Run

Pentia shortlistet til international award i Berlin

Pentia shortlistet til international award i Berlin

Pentia og LM Wind Power shortlistet til anerkendt digital communication award i Berlin

Det var lettere, end det plejer at komme tilbage fra ferien i år. I mailboxen lå nemlig en besked om, at Pentia og LM Wind Power var blevet shortlistet til den anerkendte digitale communication award, DCA, i Berlin i kategorierne "storytelling" og "microsite" med det strategiske initiativ "10 Steps to Becoming A Carbon Neutral Business."

Det er ikke første gang, at samarbejdet og løsningen belønnes, for tidligere i år vandt vindgiganten LM Wind Power og Pentia en Danish Digital Award i kategorien "Brand Impact" for "10 Steps to Becoming A Carbon Neutral Business."

Dengang tildelte juryen prisen med forklaringen: ”Et fantastisk godt eksempel på at sætte handling bag ordene. En case, hvor man ikke kun vil noget godt for sig selv men er fuldt transparent om at give viden og information videre til alle.”

Historien bag løsningen er i øvrigt, at LM Wind Power besluttede sig for at gå forrest i forhold til miljøet, og at det i 2018 lykkedes dem at blive co2-neutrale. Det var ikke nemt, for der var meget lidt viden tilgængelig om emnet. En situation LM Wind Power gerne vil ændre, så flere virksomheder fremover kan følge i deres spor til glæde for miljøet. Resultatet er "10 Steps To Becoming A Carbon Neutral Business."

Miljøet vinder også

Christina Dencker Kjærgaard, direktør for Pentia Aarhus, udtalte følgende i forbindelse med Danish Digital Award:

”LM Wind Powers initiativ er i virkeligheden en sejr til os alle sammen, fordi vi får et bedre miljø, når virksomheder går forrest og sætter en grøn dagsorden. Processen bag initiativet har inkluderet strategi, design og implementering, og ambitionerne har været store hos alle involverede. Det har belønningen heldigvis også været i form af 47% øget brand awareness og 30% flere besøgende, så omverden belønner de virksomheder, der tør forrest.”

Se den prisvindende case film her.

Se den prisvindende løsning her.

Se shortlisten her.

Vil du også gerne skabe prisvindende transformation og design?

Kontakt Business Development Director, Andreas Rask Lundsgaard på [email protected] eller Direktør for Aarhus-kontoret, Christina Dencker Kjærgaard direkte på mail [email protected].

Ghost