Faster

Arbejdsglæde handler (også) om balance!

Arbejdsglæde handler (også) om balance!

Arbejdsglæde handler (også) om balance!

Hos Pentia, har vi interesseret fulgt med i den seneste debat om arbejdslivet. Morten Albæk argumenterer fx i sin bog for, at vi skal søge mere mening og ikke være så optagede af opdelingen mellem arbejde og fritid. Andre mener det modsatte. For os er det vigtigste balance, hvis vi ellers antager, at du er havnet på den rigtige faglige hylde.

En balance, som er ret skrøbelig, og som både arbejdsgiver og arbejdstagere har et ansvar for. Det nytter fx ikke noget, at vi som arbejdsgivere kannibaliserer vores medarbejders fritid med arbejdsopgaver, uden at vi giver noget tungtvejende igen, for noget så luftigt som ”mening” vejer ikke særlig meget i hverdagen, hvis du fx føler, at du ikke er nok sammen med dine børn. Med fare for at lyde banal, så er netop tid noget, man ikke kan få igen, når først den er gået, og derfor bør vi være særligt opmærksomme på balance i forhold til tid. Omvendt kan arbejdsgiveren heller ikke være tjent med, at medarbejderne bruger mange timer på arbejdet med private gøremål og ineffektivitet men samtidig forventer at gå til tiden. Hos os siger vi til medarbejderne, at vi forventer 37 gode timer – men ikke mere.

Hvordan sikrer man balance?

Hvordan sikrer man balance i en relation, der er skæv til at starte med? Arbejdsgiveren vil jo som udgangspunkt være den stærke part. Hos os gør vi det ved at operere med flextid, afspadsering og en udtalt ret til at gå til tiden. Alle tre ting er elementer, som er ret utraditionelle i IT-branchen, men vi har indført det netop for at sikre balancen. Det betyder, at medarbejdere på et projekt i en periode kan give en ekstra skalle, men efterfølgende afspadseres de ekstra timer, så de kan komme i balance med resten af deres liv, som har været sat på pause nogle dage. Det er rimeligt, at vi som arbejdsgivere kvitterer for den ekstra indsats, fordi mennesker ikke kun er deres arbejde. Flextiden er noget medarbejderen har ret til og er ikke noget, som skal forhandles med lederen. Det betyder meget for balancen, at afspadseringen ikke er noget, lederen giver medarbejderen ”lov til” men er en naturlig del af arbejdspladsens rutiner. 

Fat i noget rigtigt

Vi tror, at vi har fat i noget rigtigt. Vi er netop kåret som 2. bedste IT-arbejdsplads og lander dermed for fjerde år i træk i top5 i Great Place To Work, og vi har da også vores medarbejdere ansat relativt lang tid i en branche, der er rødglødende. Vi har et arbejdsfællesskab bygget på en sund balance, og det er udgangspunktet for sjov og arbejdsglæde. Et eller andet sted i midten findes der så en mening med at gå på arbejde, men vi oplever, at den er forskellig fra medarbejder til medarbejder og ikke noget, vi som arbejdsplads kan diktere. Nogen elsker faglige udfordringer, andre hygge og sjov i hverdagen. Hos Pentia stræber vi efter at skabe en god og balanceret arbejdsramme, en ramme der danner grobund og fundament for arbejdsglæde og motivation hos den enkelte medarbejder

 

 

 

 

 

 

Ghost