Udfordringen med digitalisering er ikke længere primært kompleksiteten i IT, men i højere grad: Hvordan laver du en organisering, arkitektur og processer, der afspejler din forretnings behov – så du sikrer, at dine digitale investeringer skaber værdi?
Det stiller vi skarpt på sammen med Kristian Iversen, Head of Group IT, i EWII, på vores morgenmøde.
Kom på fornavn med ’business capability mapping’ og ’transformation mapping’ - og hør, hvordan energiselskabet EWII arbejder med deres digitale ’setup’:
På vores morgenmøde den onsdag den 29. november får du en introduktion til 2 centrale begreber:
- ’Business capability map’: et værktøj til at beskrive forretningen og skabe et fælles billede på tværs af IT og forretningen.
- ’Transformation map’: et værktøj, der skaber et målorienteret ’roadmap’, som klæder dig på til at arbejde iterativt og agilt med digital omstilling og innovation.
Derudover kommer du til at møde:
- Kristian Iversen, Head of Group IT, i energiselskabet EWII, der fortæller om, hvordan EWII arbejder med det digitale ’setup’.
Vi tager udgangspunkt i eksempler og cases og beskriver værktøjerne og processen – og selvfølgelig også den værdi og de muligheder, de skaber.
Hvorfor er det aktuelt?
Førhen var selve IT-delen kompleks: Der blev etableret store monolitiske systemer, som lovede en masse, men sjældent kunne det, der stod på pakken. Teknologier var dyre og besværlige at købe, udvikle og vedligeholde.
IT og teknologi kan stadig være kompliceret – men det behøver ikke længere at være svært.
For de seneste år er der sket et kvantespring i, hvordan du etablerer, udvikler, integrerer og anvender IT-systemer.
Men: Digitale implementeringer kan stadig være komplekse. IT spiller en ny rolle i virksomheden – en rolle, der betyder, at IT og forretningen ikke længere er 2 forskellige afdelinger.
Og det ændrer manøvrerummet.
Samtidig har uro i verden og på markederne betydet, at fokusset for digitalisering er skiftet:
Hvordan er vi sikre på, at vores digitale investeringer skaber værdi?
Hvordan kan vi være innovative med fx AI for at kunne følge med og/eller vokse?
Er vi organiseret rigtigt – og har vi de rigtige kompetencer for at kunne skabe værdi med digitalisering?