I tæt dialog med Plum Safety justerede vi afleveringen af iOS-løsningen. Det sikrede, at vi kunne overlevere et produkt, der levede op til alles ønsker.
Gennem udviklingsprocessen – og særligt den sidste del – havde vi løbende statusmøder med gennemgang af projektet og indsigt i, hvor vi var i processen. Samtidig tjekkede vores projektleder ind, hver gang en milepæl var nået.
Plum Safety er en international virksomhed, som henvender sig til en bred gruppe kunder.
Løsningen blev derfor brugertestet af kunder verden over. Her dannede feedbacken grundlag for en række optimeringer, inden appen blev klar til lancering.
Men det betyder ikke, at udviklingen af appen stoppede der. I samarbejde med Plum Safety har vi for eksempel efterfølgende også tilføjet en rapportér-ulykke funktion.
Herudover, for altid at holde alle parter et skridt foran, blev der kontinuerligt rapporteret, hvis der opstod udfordringer, samt hvordan vi har løst disse. Den nærværende kommunikation har skabt fuld gennemsigtighed i processen og sikret, at vi er endt med en løsning, som alle parter er tilfredse med.