FK Distribution

FK Distribution: Fra print til Danmarks største digitale tilbudskanal

Kunde 

FK Distribution

Leverance

Minetilbud.dk

På få år er FK Distribution gået fra kun at omdele printede tilbudsaviser til at stå for Danmarks største digitale tilbudskanal: minetilbud.dk.

Kanalen giver hver eneste måned danskerne adgang til tilbud fra 128 tilbudsaviser og -kataloger, og mere end 4 millioner besøg på kanalen om måneden vidner om, at mange har minetilbud.dk i hånden, når de handler ind.

Da Pentia og FK Distribution indgik samarbejdet om en digital transformation, var udgangspunktet et transparent, konstruktivt samarbejde baseret på ’co-creation’ og ’co-location’.

FK Distribution har benyttet sig af samtlige Pentias fagligheder fra strategi og digital forretningsudvikling over design og UX til implementering, integration og IT-arkitektur.

Et marked under pres

FK Distribution stod over for en truende udvikling i markedet for omdeling af fysiske reklamer og gratisaviser: Konkurrenter som Google, Facebook og andre digitale spillere var dukket op og havde gjort det muligt at tilgå tilbud på nye måder.

Samtidig ændrede mange danskeres vaner sig, og antallet af nej-tak-skilte på postkasserne var stigende.

I 2014 havde 27% af alle danske husstande allerede valgt at sige ”nej tak til reklamer” i postkassen, og trenden pegede på, at mere end 50% ville fravælge reklamer inden udgangen af 2017.

FK Distribution måtte tænke nyt.

En markedsanalyse viste heldigvis, at der ikke kun var dårlige nyheder: Danskerne ville gerne modtage tilbudsaviser, hvis bare de selv kunne vælge hvilke.

Minetilbud.dk har hver måned mere end 4 millioner besøg.

1,7 million danskere har downloadet app’en.

93,9 millioner læsninger på minetilbud i 2019.

Kærlighed ved første klik

FK Distribution nåede frem til, at der skulle en helt ny strategi på banen, og ambitionen var transformere deres forretningsmodel fuldstændig:

FK Distribution ville udvide deres kerneforretning, så den imødekom danskernes nye digitale vaner.

Første skridt var en omfattende analyse. Den dannede afsæt for, at FK Distribution udviklede en innovativ forretningsmodel, der kombinerede distributionen af trykte tilbudsaviser med digital tilbudsformidling.

Kerneforretningen skulle ikke længere kun være koblet op på de trykte reklamer.

Ambitionen var at transformere den digitale del af forretningen uden at miste fokus på den eksisterende forretning. FK Distribution ville udvide paletten af tilbud til danskerne, så du som forbruger kan vælge præcis de tilbud og tilbudsaviser, du ønsker at modtage – i det format, der passer dig bedst: fysisk eller digitalt. Det var farvel til ’one size fits all’.

Den nye forretningsmodel betød helt konkret, at FK kom til at udbyde 2 nye services: NejTak+ og Minetilbud.

NejTak+ = Digital personalisering af 500.000+ postkasser

FK Distribution har som de eneste i verden udviklet en avanceret vælg-selv-ordning, hvor du som forbruger kan skræddersy dit sæt af trykte reklamer og få netop de reklamer, du ønsker, leveret i postkassen.


FK kalder denne løsning for NejTak+.


NejTak+ blev en realitet ved at udvikle en digital brugerflade med dyb integration helt ned i produktions-software og programmer for pakning af tryksager. På den måde kunne FK Distribution håndtere den komplicerede logistik, som det kræver, når kunderne vælger reklamer individuelt.


I dag har mere end 500.000 husstande lavet deres eget unikke sæt reklamer, som bliver leveret i postkassen hver eneste uge. Dette svarer til ca. 30% af alle de husstande, der modtager reklamer.

Minetilbud = Danmarks største digitale tilbudskanal

Hvor NejTak+ er en digital hybrid-løsning, der er baseret på FK Distributions oprindelige forretningsmodel, er Minetilbud en regulær innovation – en ren digital tilbudsplatform.

Og Minetilbud er skabt til den digitale danske forbruger, som stadig gerne vil have et godt tilbud, selvom vedkommende ikke læser trykte tilbudsaviser.

Det har krævet en stor tværgående indsats at skabe et integreret digitalt fundament til den multichannel-baserede tilbudskanal.

Minetilbud har et imødekommende og brugervenligt design og er baseret på dybe digitale integrationer, der sømløst leverer en konstant strøm af gode tilbud.

Heldigvis var det investeringen værd. For det var kærlighed ved første klik, da danskerne blev præsenteret for Minetilbud – og i dag er der 4 millioner besøg på kanalen hver eneste måned.

Danskerne har taget NejTak+ og Minetilbud til sig

På bare 6 år er FK Distribution gået fra at være baseret udelukkende på distribution af tryksager og gratisaviser til at have skabt Danmarks største digitale tilbudskanal med 10.000 aktuelle tilbud om ugen.

Resultaterne er imponerende: 93 millioner læste tilbud på minetilbud.dk. 

Minetilbud og NejTak+ er i dag drivkraften bag FK Distributions forretningsmodel, og resultaterne har været investeringen værd:

Minetilbud

  • 1,7 million danskere har downloadet app’en minetilbud
  • 93,9 millioner læsninger på minetilbud (2019)
  • 29,5 million fremhævede tilbud på minetilbud (2019)
  • Ca. 4 millioner besøg om måneden på minetilbud.

 

NejTak+

  • 540.000 husstande har i dag benyttet sig af NejTak+ og får netop de tryksager, de ønsker hver eneste uge.

 

Teknologi

  • Løsningen har Sitecore Experience-platformen som digital hub.

Andreas Rask Lundsgaard

Business Development Director & Partner