KIA har lagt sig i overhalingsbanen med resultatskabende marketing automation
Når kunden er i markedet, er KIA klar til at trykke på speederen. Marketing automation sikrer, at alle leads bliver behandlet og løbende opkvalificeret i forhold til at nå målstregen: salg.
Bilbranchen er på mange måder en homogen branche. Set udefra. Men det er KIA ved at lave om på. Gennem de seneste år har de arbejdet hårdt på at skille sig ud, blandt andet med innovative, prisvindende el- og hybridbiler og markedets bedste garanti.
Strategi & outcome
KIA vil gerne være en del af folks drømme og en grøn fremtid, og for at nå det mål, så skal flere opdage og prøve KIAs innovative biler. Oversat til et målbart outcome skal KIA starte flere dialoger, der resulterer i handlinger som fx besøg, virtuelle køreture og "design din egen model". Dialogen skal ske i øjenhøjde, på det rigtige tidspunkt og om det rigtige emne. Og det er her, at marketing automation - og Pentia* kan gøre en forskel.
Building a new future and realizing humanity's dreams by thinking creatively and tackling challenges head on
The KIA way
Udfordring: Hvordan leverer vi høj service til tusinder af KIA-fans?
KIA behøver ingen introduktion. Flere hundrede tusinde besøger deres websitet - hver eneste måned. Umiddelbart burde det ikke være et problem at være så populær, men det er det, hvis man som KIA gerne vil levere høj service til alle. KIA kan ikke tage personligt imod hver enkelt besøgende - i hvert fald ikke uden hjælp fra marketing automation. Desuden kan det være en udfordring at differentiere de besøgende i forhold til købesignaler.
Løsning: Fra 0 til 100 på rekordtid med marketing automation
Et stærkt nyt marketing-setup giver KIA mulighed for at være nærværende og yde høj service på tværs af segmenter og målgrupper. Samtidig giver set-uppet KIA mulighed for at navigere frem til de besøgende, der er købsklare.
På blot 6 måneder etablerede Pentia* et fuldt marketing automation-setup for KIA med segmenterede kundeprofiler, nysalgsflows og mulighed for løbende kampagneindsatser. Marketing automation-setup'et indeholder segmenterede kundeprofiler, nysalgsflows og mulighed for løbende kampagneindsatser.
Sådan løste vi udfordringen
Da KIA og Pentia* begyndte samarbejdet, var ønsket om hurtige resultater stort. Der blev derfor sat turbo på og allerede efter 1 måned begyndte de første resultater at vise sig.
Opbygning af kundeprofiler
Det er svæt at tale direkte og i øjenhøjde med nye potentielle kunder, hvis man ingenting ved om dem. Derfor sørger løsningen for, at der bliver indsamlet viden om hvert lead. Hvilken bil de har, hvornår de købte den, hvilken de drømmer om, og hvornår de begynder at røre på sig i købermarkedet. Det er nogle af de data, vi indsamler gennem CRM, website og email.
Foden på speederen, når de viser købsadfærd
Når et lead udviser en adfærd, vi betragter som en begyndende købsadfærd, starter et målrettet nysalgsflow. Her bruger vi de segmenterede data til at ramme plet i første hug, så chancen for at få startet en god salgsdialog ude hos forhandleren er større.
I mellemtiden modner vi dem
Hvis et lead ikke er i en aktuel købssituation, bruger vi kræfterne på at bevare den tætte kontakt og loyalitet over for KIA. Gennem forskellige kampagner inspirerer og rådgiver vi samtidigt med, at vi bliver klogere på deres interesser.
“Det er positivt at se, at vi kan få tilmeldte til at engagere sig gennem vores mails og indikere en interesse både for vores produkter og arrangementer”
Kenneth Steel, marketing manager i KIA Danmark
Et kig ned i den digitale salgsmotor
KIA Danmark har valgt et enkelt setup med Autopilot, der er et best-of-breed marketing automation system, som er enkelt at sætte op, hurtigt at integrere med KIA Danmarks website og øvrige marketingkanaler og let at trække data ud af, når behovet engang måtte ændre sig.
Med det enkle setup kan KIA udføre nøjagtigt det samme som de store, tunge marketing automation-systemer:
De kan indsamle data om nye, potentielle og eksisterende kunder.
Både via landing pages med formularer og via adfærd på fx deres website.
I kontaktdatabasen tegner systemet en profil af kunderne.
Så KIA Danmark kan segmentere og målrette kommunikationen 1-til-1.
Eksempelvis ved at opbygge mail-flows baseretpåkunderejsen.
Flows, som trigges, når kunderne udviser en bestemt adfærd på websitet.
De enkelte flows ligger som en motor bag KIA Danmarks marketingtiltag.
Og understøtter alle marketingindsatser.
Ved konstant at holde øje med nye, potentielle og eksisterende kunders interesser.
Og sende leads videre til forhandlerne.
Masser af nye veje for KIA
KIA er kommet i gang med marketing automation og høster allerede resultaterne. Forude venter nye veje, som kan føre KIA endnu videre.
*Inovo blev en del af Pentia pr. 1. august 2020.
Mere om KIA
Branchens bedste garanti, lækkert design, køreglæde og miljøvenlig nytænkning. Der er masser af gode ting at sige om KIA. Læs mere her.