/assets/graphics/temp_image1.jpg

Senior projektleder til Pentia

København

Senior projektleder til Pentia

Vi har igen brug for en ambitiøs digital projektleder, der har lyst til at være en del af vores projektlederteam i København.

Om dig og projektafdelingen

Du har dokumenteret projektledererfaring og haft succes med de projekter, du har sat i søen. Du har arbejdet med større webprojekter og du har stærke kommunikative evner. Din erfaring har du formentlig fra et konsulenthus, hvor du har håndteret større kunder.

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde i en konsulentvirksomhed, der sætter høje krav til det faglige niveau.

Du får ansvar for dine egne kundeprojekter, som du planlægger fra foranalyse over implementering og test til projektet sættes i drift.

Pentia arbejder med PRINCE2, Scrum og Agilt - afhængig af projekttype. Som projektleder er du vant til selvstændigt at håndtere større projekter, hvor du binder ender sammen både i samarbejde med vores kunder og i samarbejdet med dine kollegaer i Pentia.

Det er den tekniske/forretningsmæssige kreativitet, vi lever af, og det er den, du skal evne at formidle og konkretisere i afvikling af de projekter, vi arbejder med.

Vi dækker hele paletten fra enklere informationswebsites til tunge integrationsløsninger og hos os er et typisk projekt fra 1000 timer og opefter.

Plads til fritid og familien

Arbejdet er ikke det vigtigste i livet. Det er din familie, dine venner og din fritid. Det ved vi godt. Og vi har derfor et stærkt fokus på en sund work-life-balance – vi vandt således Great Place to Works specialpris for virksomheden med den bedste work-life-balance i 2016. 

Vi tror heller ikke på overarbejde og stress som fremmende for kvalitet og professionalisme. Du vil derfor også få tilbudt en attraktiv flextids-ordning med afspadsering. Når du er glad og har overskud, kommer det også os og vores kunder til gode.

Om Pentia og vilkårene

Pentia er et digitalt bureau med fokus på customer experience, omnichannel marketing og platformsudvikling. Hos Pentia finder du 90 kreative tænkere, digitale arkitekter, UX-strateger, commerce-specialister, webudviklere og forretningsrådgivere som alle arbejder benhårdt på at skabe resultater og glæde hos vores kunder og deres kunder.

Pentias kunder tæller bl.a. Danske Spil, BoConcept, ISS, HusCompagniet, Chr. Hansen og Folketinget.

Vi tilbyder en fuld konkurrencemæssig løn med selvstændige og udviklende arbejdsopgaver.

Vil du være en del af vores team?

Sådan ansøger du

Send din ansøgning til Personalechef, Lars Nilsson, lan@pentia.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Gruppeleder Charles Faulkner på cf@pentia.dk eller 6035 3364 eller Lars Nilsson på 3374 3352.

 

Ghost