/assets/graphics/temp_image1.jpg

Senior frontendudvikler til Pentia Aarhus

Frist 1. juni

Senior frontendudvikler til Pentia Aarhus

Senior frontendudvikler til Pentia Aarhus

Blus på karrieren og respekt for familietid? Hos Pentia får du begge dele. Er du en erfaren og ambitiøs udvikler? Leder du efter en sjov arbejdsplads med et unikt og udviklende miljø?Vil du arbejde for kunder som Danske Spil, BoConcept og Huscompagniet? Så kan du roligt læse videre.

Din rolle

Du vil blive ledende i arbejdet med at udvikle frontend til vores kunder, og du vil undervejs samarbejde tæt med vores UXere, designere, backendere og projektledere. Hos Pentia er kunden i centrum både før, under og efter projektet, og du vil bruge denne relation til at skabe den optimale frontendløsning for projektet - understøttet af dine egne og gruppens metoder og redskaber.

Du vil blive ambassadør for en kvalitetsorienteret frontend over for dine kolleger i Pentia samt over for vores kunder og samarbejdspartenere i de forskellige projekter.

Dine evner

Du har arbejdet professionelt med frontend i fem år eller mere, og du har et højt niveau i HTML, CSS og JavaScript, hvor du har arbejdet med templating, ved hvad BEM betyder og har kradset i overfladen på ES2015. Du har desuden en god forståelse af, indsigt i og praktisk erfaring med MVC/MVVM/MV* JavaScript-frameworks feks. Angular, React el. lign og forstår, hvornår de forskellige bringes fornuftigt i anvendelse.

Det har din interesse at indarbejde begreber som semantik, tilgængelighed, brugervenlighed og performance i dine løsninger, og det er et yderligere plus, hvis du har erfaring med implementering af frontend-kode i et eller flere Content Management-systemer og backend-sprog som C# eller lignende. Du er vant til interaktion med kundens folk og har stor ansvarsfølelse over for dine løsninger.

Du er interesseret i at skabe et godt samarbejde på tværs af faglighed, og du er glad for at lære nye måder at gøre tingene på. Du anser faget og det at tilegne dig ny viden omkring det, nærmest som værende en personlig hobby, og du har lyst til at bidrage til et godt humør og en sjov stemning.

Din hverdag

Du vil blive del af Pentias Aarhus-afdeling, der bor i hyggelige lokaler på havnen. Vi er et team bestående af ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, der alle arbejder mod den vision at styrke og vækste Pentia i Aarhus. Vi har frokostordning, bland-selv slik, dejlig kaffe og i det hele taget en super god stemning.

Herudover vil du blive en del af Pentias frontend-gruppe, som består af 11 frontendere. I frontendgruppen udveksler vi ideer og inspirerer hinanden via studier, workshops, konferencer og god portion vidensdeling. Vi stræber efter et højt fagligt niveau, hvor vores fælles viden forstærker os individuelt og omvendt. Således vil du få masser af muligheder for at sætte dit præg på vores interne metoder, arbejdsredskaber og brug af nye teknologier.

Hvorfor arbejde i Pentia?

Den digitale kundeoplevelse er hjertet i alt, hvad vi gør. Vi favner alle typer opgaver fra UX og design til digital strategi og teknisk implementering.

Vi kræver faglig ekspertise i den høje ende, og vi forventer dedikation, professionalisme og fokusering på opgaverne, men vi gør det på et fundament, som er støbt på værdierne Sjov, Respekt og Ansvar.

Vidensdeling i Pentia er et kerne-element. Der skal altid være tid til at hjælpe hinanden og at dele nyerhvervet viden med kollegerne. På den måde kan vi løfte hinanden og gøre individuelle erfaringer til fælles erfaringer.

Vi er overbeviste om, at overarbejde, envejskommunikation og urealistiske deadlines ikke fremmer hverken kvalitet eller glade medarbejdere. Det lever vi efter.

Hos os er der fokus på det, der med et slidt udtryk kaldes for work-life-balance, vi har endda vundet et pris for dette. Det er også blevet præmieret af Great Place to Work, der har kåret Pentia som Europas sjoveste arbejdsplads, 2017!

Tiltrædelse: 1.august

Sådan ansøger du

Send din ansøgning til Direktør i Aarhus, Christina Dencker, cdk@pentia.dk.

Ansøgningsfrist: 1. juni

Hvis du har spørgsmål til arbejdet som frontender i Pentia, er du velkommen til at kontakte Head of Frontend – Nicolai Goncalves på nic@pentia.dk eller på mobil 5350 5632.

 

Ghost