/assets/graphics/temp_image1.jpg

Junior projektleder med digitalt mindset

København

Junior projektleder med digitalt mindset

Har du et stort gå-på-mod, og lyst til at udvikle dig til at blive en stærk projektleder? Så ansøg nu. Måske bliver du vores nye junior projektleder, som vil lære og udvikle sig i tæt samarbejde med vores dygtige projektlederteam.

Hverdagen i projektledergruppen

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et relevant studiejob eller har projektledererfaring fra en mindre digital virksomhed. Samtidig forestiller vi os, at din uddannelsesmæssige baggrund stammer fra ITU, DTU eller fra CBS.

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde i en digital konsulentvirksomhed, der sætter høje krav til det faglige niveau.

Dine primære arbejdsopgaver vil være projektadministration og lettere projektledelse med henblik på inden for et par år at blive en fullblown projektleder i vores projektlederteam. I starten vil du primært arbejde med at holde styr på tidsregistreringer, opgaveopfølgning og lære vores Scrum-metode, der bl.a. består af daglige stand-ups.

Pentia arbejder med vandfald og agile projektmetoder afhængig af projekttype. Det er den tekniske/forretningsmæssige kreativitet, vi lever af, og det er den, du skal evne at formidle og konkretisere i afvikling af de projekter, vi arbejder med.

Vi dækker hele paletten fra enklere informationswebsites til tunge integrationsløsninger, og hos os er et typisk projekt fra 1000 timer og opefter. 

Plads til fritid og familien

Arbejdet er ikke det vigtigste i livet. Det er din familie, dine venner og din fritid. Det ved vi godt. Og vi har derfor et stærkt fokus på en sund work-life-balance – vi vandt således Great Place to Works specialpris for virksomheden med den bedste work-life-balance i 2016. 

Vi tror heller ikke på overarbejde og stress som fremmende for kvalitet og professionalisme. Du vil derfor også få tilbudt en attraktiv flextids-ordning med afspadsering. Når du er glad og har overskud, kommer det også os og vores kunder til gode.

Om Pentia og vilkårene

Pentia er en digital konsulentvirksomhed med fokus på platformsudvikling, customer experience og omnichannel marketing. Mange af vores løsninger er baseret på Sitecore som platform. Hos Pentia finder du 90 webudviklere og forretningsrådgivere, kreative tænkere, digitale arkitekter, UX-strateger, commerce-specialister, som alle arbejder benhårdt på at skabe resultater og glæde hos vores kunder og deres kunder.

Pentias kunder tæller bl.a. Danske Spil, BoConcept, ISS, HusCompagniet, Chr. Hansen og Folketinget.

Vi tilbyder en fuld konkurrencemæssig løn med selvstændige og udviklende arbejdsopgaver. Jobbet vil være på fuldtid – 37 timer om ugen.

Vil du være en del af vores team?

Sådan ansøger du

Send din ansøgning til Personalechef, Lars Nilsson, lan@pentia.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Gruppeleder Charles Faulkner på cf@pentia.dk eller 3374 3364 eller Lars Nilsson på 3374 3352.

Ghost