MVP

Pentia får hele 6 Sitecore MVP-titler

Pentia får hele 6 Sitecore MVP-titler

Pentia har længe været anerkendt, som en af verdens dygtigste Sitecore-partnere. Nu belønnes det hårde arbejde med hele 6 Sitecore Most Valuable Professional-titler i 2018.

Titlerne fordeler sig på følgende måde: 4 MVPs i teknologi-kategorien, 1 MVP i strategi-kategorien og 1 MVP i den nyoprettede ambassadør-kategori. Titlerne tildeles faglige profiler, som har bidraget ekstraordinært til Sitecores udvikling og udbredelse.

Flest titler i Skandinavien

Med hele seks Sitecore MVP-titler ligger Pentia sig i spidsen i Skandinavien og cementerer sin førerposition.

Pentia har således 31 % af titlerne i Danmark heraf den eneste virksomhed med en profil i strategi-kategorien. På skandinavisk plan har Pentia fået 6 titler ud af 20 svarende til 30% af titlerne, da den svenske afdeling af Pentia også har fået en MVP. 

Samtidig er Pentia et af de første digitale konsulenthuse, som får tildelt den nye ambassadør-titel. Der er i alt 208 teknologi MVPs, 39 strategi MVPs og 63 ambassador MVPs i verden.

Pentia fastholder Sitecore-tronen

Pentias CEO, Jakob Stampe, udtaler:

”Vi er pavestolte af vores dygtige medarbejdere og den anerkendelse, de har fået fra Sitecore. Pentia investerer meget i videndeling og medarbejderudvikling, og vi er selvfølgelig begejstrede for at kunne konstatere, at vi udbygger vores position som en af verdens dygtigste Sitecore-partnere.”

MVP

Pentia opfandt Sitecore

Som et ekstra lag i fortællingen om Pentias mange MVP-titler hører det faktum, at Pentia oprindeligt opfandt Sitecore. Sitecore blev siden udskilt i et selvstændigt firma, men Pentias mange dygtige udviklere og strateger har gennem årene bidraget til den fortsatte udvikling af Sitecore, som i dag regnes for at være en af de mest progressive digitale platforme.

Læs mere om Sitecore MVPs 2018 her.

Om Pentia

Pentia er et uafhængigt digitalt konsulenthus fyldt med nytænkende strateger, designere og udviklere. Vi leverer kompetent rådgivning og de rigtige løsninger, der gør en forskel i din forretning.

Pentia beskæftiger 90 mand på kontorer i København, Aarhus og Malmø. Pentia arbejder inden for customer experience, strategisk rådgivning, digital implementering og integration.

Ghost