FK Distribution

Pentia og FK Distribution vinder pris for digital innovation

Pentia og FK Distribution vinder pris for digital innovation

Pentia og FK Distribution vinder pris for digital innovation

En god dag blev endnu bedre, da det i går blev offentliggjort, at FK Distribution med Pentia som partner, har vundet den eftertragtede Sitecore Experience Award i kategorien Digital Innovation.

Tildelingen af prisen for digital innovation i den nordiske region skyldes, at FK Distribution har gennemført en yderst succesrig digital transformation i den traditionelle printbranche. Realiseringen af den omfattende digitale innovation er lykkedes med Pentia som tæt samarbejdspartner og Sitecores Experience-platform som digitalt fundament.

Danskerne vilde med personaliserede tilbud

FK Distribution kendes typisk af danskerne for reklamerne i postkassen men efter gennemførsel af den digitale transformation også for koncepterne, NejTak+ og Minetilbud.dk. To digitale tilbud, som danskerne er vilde med, og som mere end 1. mio. danskerne har tilmeldt sig. Dermed har den digitale transformation gjort FK Distribution til en integreret del af mange danskeres indkøbsvaner.

Samarbejdet med Pentia er tæt

Om samarbejdet mellem Pentia og FK Distribution udtaler CCO hos Pentia, Christian Ruud:

”Pentia har været med på rejsen lige fra FK Distributions første skridt i retningen af den enorme digitale transformation, de har gennemgået. Samarbejdet har været så tæt, at FK Distributions digitale team har haft fast base i vores lokaler de sidste tre år, hvorfra de lettere har kunnet trække på vores rådgivning og digitale kompetencer”.

Feltet af dygtige virksomheder, som i år har indleveret deres digitale projekt til dommerpanellet bag Sitecore Experience Award, har ifølge Sitecore aldrig være flere eller mere kompetente.

Se mere om Sitecore Experience Award

Se vinderløsningen her:

Nejtak+ og minetilbud.dk

Mere om Pentia

Pentia har 90 ansatte med kontorer i København, Aarhus og Malmø. Bureauet har fokus på strategi, digital transformation, webudvikling samt marketing automation.

Mere om FK Distribution

FK Distribution er Danmarks største private distributionsvirksomhed inden for husstandsomdeling og digitale løsninger.

Ghost