/assets/graphics/temp_image1.jpg

Account Manager til udvalgte kunder

København

Account Manager til udvalgte kunder

Kan du fastholde og udvikle gode kunderelationer?

Hos Pentia er det afgørende, at vores kunder når deres mål. Vi tror på langvarige kunderelationer, og derfor har vi typisk partnerskaber, hvor vi innoverer og når ambitiøse digitale målsætninger sammen. Derfor søger vi nu en Account Manager, der kan understøtte og skabe resultater i tæt samarbejde med kunden og et fast team af dygtige konsulenter fra Pentia.

Hos Pentia leverer vi digital rådgivning og implementering og har bl.a. kunder som Danske Spil, Folketinget, ISS og Codan, og da vi har fokus på det gode partnerskab med vores kunder, skal du have talent for at skabe relationer og tillid. 

Opgaverne

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At inspirere kunderne i forhold til Pentias muligheder og produkter med f.eks. vidensdeling imellem kunderne, inspirationsmøder etc.
  • At opsøge forretningsmæssige muligheder hos kunderne
  • At skabe og bevare de gode forhold til kunderne
  • At kvalificere opgaver og gøre dem klar til såvel kreativ og teknisk udvikling i forhold til scope, budget og tid
  • At spille en aktiv rolle i teamet og hjælpe projektledere og andre ved sygdom og ferie

Om dig

Vi forestiller os, at du har 2-3 års relevant erhvervserfaring – måske fra en mindre digital virksomhed. Vi forestiller os samtidig, at din uddannelsesmæssige baggrund stammer fra ITU, DTU eller fra CBS.

Vi håber desuden, at du kan genkende dig selv som en person, der:

  • Tager ejerskab og er ambitiøs
  • Er struktureret og holder overblik over mange projekter – også når det går stærkt
  • Har sans for detaljerne og følger projekter helt til dørs
  • Er udadvendt og proaktiv
  • Er innovativ og kan tage et potentiale hele vejen fra ide til realitet

Plads til fritid og familien

Arbejdet er ikke det vigtigste i livet. Det er din familie, dine venner og din fritid. Det ved vi godt. Og vi har derfor et stærkt fokus på en sund work-life-balance – vi vandt således Great Place to Works specialpris for virksomheden med den bedste work-life-balance i 2016. Desuden blev vi kåret til Europas sjoveste virksomhed i 2017.

Vi tror ikke på overarbejde og stress som fremmende for kvalitet og professionalisme, for når du er glad og har overskud, kommer det også os og vores kunder til gode.

Om Pentia og vilkårene

Hos Pentia får du:

  • Dygtige kollegaer og et stærkt sammenhold
  • Masser af fede personalearrangementer
  • Gratis hotelophold med partner ifm julefrokost
  • Fede lokaler med udsigt over Københavns havn
  • Super sundhedsforsikring
  • Lækker frokostordning med egen kok
  • Bland-selv-slik og gratis sodavand
  • Dejlig kaffe og morgenmad
  • Mulighed for at bestille aftensmad med hjem
  • Uddannelseskonto, certificeringer og konferencer
  • Uddannelsesrejser til udlandet
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Mulighed for at leje privat parkeringsplads til rimelig pris
  • Fladt hierarki og involvering i strategiske processer

Hos Pentia er vi 90 kreative tænkere, digitale strateger, arkitekter og udviklere, som er klar til at tænke stort, men som samtidig altid har fokus på detaljen og kvalitet. Vi arbejder alle benhårdt på at skabe resultater til glæde for vores kunder.

Vi tilbyder en fuld konkurrencemæssig løn med pension.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning til Personalechef, Lars Nilsson, lan@pentia.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Team Lead Peter Thers på prt@pentia.dk eller Client Director Andreas Rask Lundsgaard på arl@pentia.dk.

 

 

 

Ghost