/assets/graphics/temp_image1.jpg

Account Director

København

Account Director

Er du Pentias nye Account Director, som kan være ansvarlig for 3-4 større kundeforhold og som har lyst til at være sparringspartner for kunden?

Så får du ansvar for selvstændigt at bygge relationer op og drive de kommercielle aktiviteter for kunderne. Du bliver ansvarlig for at drive ”What’s next” planer og drive en forretningsagenda med kunderne.

Der vil endvidere være en forventning om, at din værdifulde sparring med kunderne kan faktureres (målsætning: 30-40% af tiden).

I Pentia er vi i gang med at opbygge nye kompetenceområder, og du forventes derfor at blive frontløber på at udbrede vores kompetenceområder. Her vil evnen til at starte og udvikle relationer til marketing, salg, kommunikation og IT være afgørende. Din lyst og erfaring med new-bizz er derfor lige så afgørende.

For at være succesfuld skal du kunne:

  • Bygge stærke relationer til kunden (direktør, mellemleder og specialister)
  • Have en god forretnings- og digital forståelse samt solid erfaring med store digitale projekter
  • Levere digitale opgaver, som skaber værdi hos kunden inden for budget og tidsplan
  • Kunne arbejde agilt
  • Have det sjovt med dine kunder og kollegaer i hverdagen.

 

Faglig baggrund og erfaring

Du har en kommerciel succesfuld baggrund, gerne fra bureau-branchen, på minimum 5 år.

Du må gerne have en Master fra et forretningsorienteret studie.

Du har specifikt arbejdet med salg af dialog-, web- og marketingløsninger – enten i et konsulenthus, bureau eller hos en producent af løsninger, der retter sig mod nedenstående marked.

Din erfaring er opnået gennem arbejdet med et antal kunder inden for top-100-segmentet i Danmark eller i samarbejdet med mindre kunder (Top 1000) men, hvor der har været tale om salg og udvikling af komplekse løsninger – erfaringen er opnået i forhold til såvel new-bizz som eksisterende kunder.

Du er med andre ord en erfaren kandidat med udpræget forståelse for forretningsstrategi, transformation og strategisk kommunikation.

Om Pentia og vilkårene

Vi tilbyder en fuld konkurrencemæssig løn med selvstændige arbejdsforhold.

Vi tilbyder en unik mulighed for at arbejde med nogle af de bedste i markedet og på en arbejdsplads, der er kåret som en af de bedste IT-arbejdspladser i Danmark flere år i træk. 

Samtidig får du muligheden for at være med i forreste række i forhold til at skabe digital transformation.

Omnichannel, marketing automation, platforme, design, e-commerce. Hos Pentia hjælper vi vores kunder med at skabe digitale resultater.

Vi er 90 kreative tænkere, digitale strateger, arkitekter og udviklere, som er klar til at tænke stort, men som samtidig altid har fokus på detaljen og kvalitet. Vil du være en del af teamet?

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Lokation

Udgang fra kontoret på Islands Brygge 55, 2300 København.

Send din ansøgning

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, så send din ansøgning til personalechef, Lars Nilsson, på [email protected]

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen eller Pentia, så kontakt CCO, Christian Ruud, på mobil 2689 3353 eller Personalchef, Lars Nilsson på [email protected]