Chatbot

Tre digitale trends, du bør have styr på!

Tre digitale trends, du bør have styr på!

Vi lever i en hæsblæsende tid, hvor nye digitale muligheder vælter ind. Derfor har vi gjort det super nemt for dig at få et hurtigt overblik over de tre største digitale trends lige nu.

Machine learning – maskinerne bliver klogere

Machine learning er en form for kunstig intelligens, som gør det muligt for softwareprogrammer at blive mere præcise i forudsigelsen af resultater – UDEN at være specifikt programmeret. Hvis du tænker Terminator og Skynet, så kan du nok forestille dig potentialet. Machine Learning baserer sig på algoritmer, som kan modtage input og bruge statistisk sandsynlighed til at forudsige brugbare resultater. Facebooks newsfeed er fx baseret på machine learning, så du bliver mere eksponeret for den slags posteringer, du "liker" mest. Machine learning er bl.a. interessant for virksomheder med en større kommunikationsflade mod verden men også i finansverden, inden for IT-sikkerhed og sygdomsbekæmpelse, for bare at nævne nogle få muligheder.

Skynet

Chatbots. Har du talt med en robot i dag?


Chatbots er robotter, som efterligner menneskelig kommunikation, og du vil snart finde dem overalt, når du shopper online, bestiller bord eller tjekker vejrudsigten. Hvem ved, måske har du allerede talt med en chatbot uden at vide det. Eksperterne forventer, at chatbots vil blive særligt udbredte på kommunikationsplatforme som Messenger etc. Alle virksomheder, som arbejder målrettet på at skabe en tæt dialog med sine kunder bør tjekke mulighederne inden for chatbots.

 

Block Chains. Et digitalt kollektiv – på den fede måde.

Block Chains kan umiddelbart virke ret indviklet, men se ud over det – på samme måde som du ikke behøver at vide hvordan en bil bliver bygget for at kunne køre den. Block Chains demokratiserer processer og lader en gruppe af mennesker arbejde digitalt sammen og samtidigt. Fx har Mærsk introduceret block chains i forbindelse med shipping af containere for på den måde kan alle involverede arbejde i samme database og have fuld adgang til al viden. Samtidig er block chains-teknologien meget robust over for virus, hacking og fusk, fordi der er så stor transparens og ikke findes et centralt sted at kontrollere. Block Chains er interessant for alle, som arbejder med komplicerede processer.

 

 

 

Ghost